Intervaltræningen fortsætter.....
Nu er sommerferien slut og intervaltræningen fortsætter om tirsdagen. Vi løber på følgende datoer 2/9 -16/9 - 23/9 - 30/9 -7/10 i Boserup skov.
Øvelserne bliver de samme som i foråret og de kan ses på opslagstavlen I klubhuset.
Programmet bliver som følger:
Samlet afgang fra Nordpilen kl. 18.00 - vi følges ad i opvarmningstempo ud til startstedet for intervaltræningen. Efter en kort instruktion i dagens øvelse, vælger du et niveau, alt efter hvor mange gange du forventer at kunne gennemføre øvelsen. Der vil typisk være 2-3 niveauer at vælge imellem, afhængig af antallet af deltagere. Når intervaltræningen er slut, kan du vælge at løbe direkte til klubhuset eller løbe en lidt længere tur, hvis du har behov for det.
Som sædvanlig afsluttes træningen med social hygge, bad og sauna i klubhuset.
Vi glæder os til at se dig i spurten !
Anders, Claus og Mads
OK Roskildes emailadresse er: okroskilde@okr.dk
Webredaktør: OKR's webgruppe, email: webteam@okr.dk
Denne side er oprettet d. 28. august 2008 af Janne Brunstedt
|