Med Jættemilen som afsluttende konkurrence i søndags er slutstillingen i DOF's juniorrangliste H/D 17-20, Landinspektørcup 2008, afgjort, og der er pæne placeringer til OK Roskildes juniorer.
Blandt pigerne er Lærke Sørensen eneste deltager fra OK Roskilde, og hun slutter på en samlet 7.-plads foran prominente navne som Emma Klingenberg (juniorverdensmester i sprint og EM-guld i stafet D16) Stine Bagger Hagner (EM-guld i stafet D16) og Astrid Ank Jørgensen (EM-guld i stafet D16).
Hos drengene slutter Andreas Hougaard Boesen og Tobias Midtgaard Frich i Top 10 på hhv. 6.- og 9.-pladsen. Martin Laage Kragh sluttede som nr. 11, Michael Andersen nr. 12, Christian V. Grønberg nr. 16. Michael Kreiberg nr. 19 og Kim Baunehøj Pedersen nr. 26. I alt 48 juniordrenge har fået point til listen i 2008.
Ni udvalgte løb, herunder DM Ultralang, som OK Roskilde arrangerede, gav i 2008 point til placering på listen. Terminslisten for 2009 er endnu ikke offentliggjort, men det står klart, at i 2009 vil deltagelse i lørdagens klassiske distance ved SpringCup give point til ranglisten.
Det samlede resultat kan ses på DOFs hjemmeside
Henrik
OK Roskildes emailadresse er: okroskilde@okr.dk
Webredaktør: OKR's webgruppe, email: webteam@okr.dk
Denne side er oprettet d. 12. november 2008 af Janne Brunstedt
|