Du kan direkte være med til at styrke klubbens økonomi, så vi kan opretholde det nuværende aktivitetsniveau. Det gør du ved at melde dig som uddeler ved den årlige telefonbogsuddeling.
OK Roskilde har gennem de seneste 18 år haft en god ekstraindtægt ved at dele telefonbøger ud hvert efterår.
For at holde klubbens økonomi på det nuværende niveau, skal vi igen i år dele godt 35.500 telefonbøger ud i hele Roskilde-området.
Telefonbøgerne forventes i år at blive leveret i uge 42 og uddelingen skal afsluttes senest søndag den 2. november.
Der vil som de tidligere år være en uddelerpræmie til alle, der deltager aktivt i uddelingen af telefonbøger.
Koordineringen af uddelingen vil igen i år blive varetaget af Erich Petersen, Anders Kragh og Annette Petersen.
For at vi kan planlægge i god tid, beder vi dig melde dig allerede nu, så vi kan fordele områderne så godt som muligt, så der ikke er nogen, der bliver overbelastede.
For jer, der tidligere har været med:
I vil automatisk få samme område som I plejer, hvis ikke I udtrykkelig ønsker at skifte. Men husk, at vi gerne vil have et positivt tilsagn om, at I også er med i år.
Nye uddelere er meget velkomne. Alle kan være med! Vi forsøger at fordele det, så der er mindst én erfaren uddeler i hvert område.
Alle uddelere vil modtage en grundig instruktion umiddelbart inden uddelingen. Meld dig også til OK Roskildes mailliste, hvor de seneste nyheder sendes ud, samtidig med at de sættes på hjemmesiden.
Meld dig senest 30. september 2008 til:
Annette Petersen, tlf. nr.: 46 32 29 37 eller e-mail: apetersen@post.cybercity.dk