Andreas Hougard Boesen fra OKR kommer ikke til at løbe for Danmark ved Junior-VM i Italien til sommer. Weekendens tre testløb i Nordby på Fanø (sprint), i Stenderupskovene ved Kolding (lang) og i Højen Skov i Vejle (mellem) resulterede i to gode (sprint (nr. 4)) og mellem (nr. 2)) og en knap så god placering (lang (nr. 10)) for Andreas. Det samlede resultat betyder, at Andreas er blevet udtaget som 1.-reserve for den seks mand store juniorlandsholdstrup.
Til gengæld har landstræner Lars Lindstrøm besluttet - for tredje gang på tre år - at sende Andreas til EYOC, de europæiske ungdomsmesterskaber, i Serbien, ligeledes til sommer. Og forinden skal Andreas lige en tur til Finland for at deltage i de nordiske mesterskaber, NOC.
”Jeg er overhovedet ikke skuffet. Efter mine resultat fra weekendens testløb konkluderede jeg, sammen med min træner Ulrik Staugaard, at en plads som reserve nok var mest sandsynlig,” siger Andreas og fortsætter:
”Min vinter har heller ikke forløbet som planlagt. Problemer med skinnebenene holdt mig fra en normal træningsmængde i lang tid, og det kunne jeg også se på mine resultater ved løbene i foråret.”
| |
Andreas Hougaard Boesen fra OKR på vej til Silva Junior Cup i Sverige, NOC i Finland og EYOC i Serbien, men ikke til Junior-VM i Italien.
|