Løbere fra OKR var talstærkt repræsenteret på det hold, der for Dansk Orienterings Forbund præsenterede Catching Features Live på IOC kongressens ungdomsbazar.
Ud over CFLive var også O-patruljen og "Find vej i Danmark" ("Poster i skoven") projekterne med på standen, der var vældig godt besøgt, og der blev udvist interesse for alle 3 projekter.
Der var sat 10 computere op i netværk, og det var muligt at afprøve Catching Features, hvilket rigtigt mange benyttede sig af. Det var også muligt, at løbe en lille O-bane rundt i hallen.
Dagen igennem var der travlhed ved CFLive computerne, og sidst på dagen fik standen besøg af en meget interesseret kronprins. Gert orienterede kronprinsen om O-patruljen og "Find vej i Danmark", hvorefter Janne introducerede kronprinsen til Catching Features. Kromprinsen er jo godt bekendt med orinteringsløb, så han var meget interesseret i, at man også kunne løbe O-løb på computeren. Kronprinsen havde desværre ikke tid til at prøve, men spurgte efter hvorfra han kunne downloade programmet.
Se mere om stemningen på DIF's Ungdomsbazar
|
|

Der vejledes i CFL.  

En interresseret kronprins lytter.
|