![]() |
![]() |
Efter DM-sprint i det nordlige Kolding blev mesterskabet i sprintstafet rykket lidt mod vest til et boligområde omkring Munkevængets skole i Kolding. Arrangørerne, Kolding OK, havde fundet en flot stævneplads på en idrætsplads, hvor der var god mulighed for at holde øje med løberne, når de kom forbi en publikumspost eller havde stævnepladspassage.
|
Løbsområdet var karakteriseret ved lav-tæt bebyggelse, som vi kender så godt med området omkring klubhuset på Bjældevej, så OKRs løbere kunne tro, de følte sig helt hjemme, men men arrangørerne havde brugt så mange kunstige spærringer, der ikke måtte passeres, så det nærmest var som at løbe i en labyrint, med en betragtelig forøget sværhedsgrad. Se det lille kortudsnit, hvor de mange kunstige spærringer er markeret med en rød streg og hvor det meste af D/H70 banen forløb. OK Roskilde stillede med bare 2 hold, begge i D/H70, som hver har 3 løbere over 70 år på holdet, hvoraf mindst en skal være kvinde. Det var gode svære baner, hvor specielt de mange ekstra spærringer kunne forvirre de fleste, så der var masser af udfordringer. For de to OKR-hold startede Janne Brunstedt og Annette Petersen på første tur. Janne lavede et større bum, hvor han fra post 8 kom til at løbe mod post 6 (9 på hovedet), så det kostede meget tid og han kom i mål godt 1 min efter de førende hold. Annette kom i mål kort efter, og Inge Jørgensen tog over efter Janne, mens Ole Svendsen afløste Annette. | ![]() Udsnit af sprintstrafet kortet |
Inge havde et godt løb og løb holdet op på 2. pladsen med bare 42 sek. op til det førende hold, og hun kunne sende Finn Petersen ud på sidste tur. Ole kom også godt rundt og overlod den sidste tur til Inger Jessen. Finn fik hurtigt hentet det førende hold og ingen af forfølgerne kunne hente ham, så Finn løb holdet i mål til en sikker guldmedalje. Inger kom banen rundt på en hurtig tid, og holdet endte på 6. pladsen.
Holdet med Janne, Inge og Finn genvandt således mesterskabet for 3. år i træk.

Guldholdet på toppen

Starten er gået
|
|
Janne
Resultater mm. på DM-sprintstafets hjemmeside