![]() |
![]() |
European Foresters Orienteering Championship (Europamesterskaber for skovfolk) kaldet EFOL, blev i år afholdt i universitetsbyen Veszprem lidt nord fra Balatonsøen i Ungarn. Vi løb i temperaturer fra 38 til 40 grader.
Jeg har i mange mange år drømt om, at ride over den Ungarske Pusta........det gør jeg ikke mere. Alt bundvegetation er afbrændt af tørke, det føles ørkesløs at løbe i. Solen banker ubarmhjertig ned over de store sletter.
|
Ikke desto mindre har det været en fantastisk oplevelse at være her i Ungarn blandt alle løberne fra 16 nationer. Vi har i år været ca 375 deltagere, færre end de sidste år. Den Danske delegation kunne i år mønstre 13 stk. fra 14 til 78 år. Til EFOL konkurrencerne er der rigtig mange børn og unge mennesker, så det er skønt at opleve, hvordan der knyttes venskaber på tværs af nationerne. Atter i år har vi lært endnu et fantastisk østeuropæisk land lidt at kende. Men ...det er ikke nemt at køre bil her. Vejene er noget dårlige og lad os sige det mildt, alt kan ske fra medtrafikanternes side. Men nu til det vigtigste : O-løbene: Bysprinten blev løbet I Veszprem, desværre ikke i den gamle middelalderby, som vi alle havde drømt om at løbe i men i et bolig/ butiks kvarter der ligger foran middelalderbyen. |
|
Agnes løb til guld og Ellen til sølv i W16 med 4 min.i mellem dem. Ellen opdagede ved kontrol 1, at hun havde fået et forkert kort. Ellen løb tilbage til start og havde noget svært ved at forklare hvad problemet var. Så imponerende at hun alligevel løb til sølv. Mads løb til Sølv i M45 og Inger til Bronze i W70.

Agnes og Ellen på medaljeskammelen til sprinten
Næste dag var der Mellemdistance i en egeskov med masser af krat af avnbøg og Robinietræer som stikker og river. Hertil kommer en del højdemeter oven i. (Pigerne og jeg havde heldigvis stiftet bekendtskab med 5 m kurverne på den hårde måde ved modelløbet).
På mellemdistancen løb Mads til guld med 10 min ned til nærmeste konkurrent. Ligeledes havde Ellen et godt løb og vandt Sølvmedalje. Agnes var så sød at hjælpe 4 andre løbere I skoven og endte med en 4. plads med 40 sek. til Bronzen. Inger løb atter til Bronze.
|
Om aftenen var der fest middag og dans til sent. Næste dag var der div. udflugter. Hans var på en faglig udflugt, og vi andre tog den familie venlige tur som handlede om Balatonsøen. Vi var næsten nedsmeltet inden vi var hjemme igen. På sidste dagen var der traditionen tro stafet. Af en eller anden uransagelig årsag findes der ikke W/M 16 år, så Ellen og Agnes skulle løbe W18. I en alder af 14 år. De var noget spændte på, hvordan det ville være at løbe i det felt, det lignede noget af en mundfuld. Men de løb begge et suverænt løb, og pigerne kan hermed kalde sig for Europamestre for skovfolk i stafet for 5. år i træk. Sine kunne desværre ikke deltage i år pga. Borrelia. Nu er kufferterne pakket med de skønneste oplevelser og medaljer. Vi har tankerne fulde af ideer til næste års EFOL, som vi skal afholdes på Sjælland med Roskilde som centrum næste år. Varme hilsner |
|

Resultater mm på EFOLs hjemmeside.
Se kort fra (W16 sprint), (W16 mellem), (M45 mellem) og (W18 stafet)

