Logo bose_sten.jpg

Klub / Aktiviteter


















Lau, Esben og Moritz på O-løbssommerlejr

Den 1.-3. juli deltog Lau, Esben og Moritz i den allerførste o-løbssommerlejr for børn under 10 år sammen med en masse andre glade børn fra Østkredsen og deres forældre.

Sommerlejren var et helt nyt initiativ i Østkredsen, og det udsprang af et ønske fra et par forældre i OK Sorø om også at give de yngste orienteringsløbere deres helt egen lejr. Med stor opbakning fra DO-F og økonomisk støtte fra Østkredsens Venner blev idéen til tre fantastiske dage fyldt med orientering, leg og fællesskab. Sommerlejren var baseret på at alle hjalp til med både praktiske og mere orienteringstekniske aktiviteter. Vi var således alle med til at lave baner, lege og øvelser samt alt det praktiske omkring madlavning og oprydning.

Lejren havde base i Fredskovhytten ved Bidstrupskovene, hvor børn og voksne nød både hyggelige aftener, fælles måltider og godnathistorier. Om dagen stod programmet på en række sjove og varierede orienteringsaktiviteter, hvor børnene gennem leg og samarbejde udviklede deres orienteringsfærdigheder. Der blev løbet, leget, løst opgaver og udfordret både overblik og samarbejdsevner – alt sammen med smil, grin og stor begejstring.

 

u1_1.jpg

Børnene kastede sig nysgerrigt ud i alle aktiviteterne, og der var også tid til klassisk lejrhygge med bål og ristede skumfiduser.

u1_2.jpg

Efter tre aktive dage vendte alle hjem med trætte ben, gode oplevelser og nye venskaber i bagagen.

Det blev en fantastisk sommerlejr for både børn og voksne.

Vi håber, at O-sommerlejren bliver en fast tradition, så endnu flere af de yngste orienteringsløbere får mulighed for at opleve den særlige kombination af orientering, fællesskab og sommerlejrstemning.

Casper Lindemann

Se alle de herlige billeder fra sommerlejren

u1_3.jpg

u1_4.jpg

u1_5.jpg


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     8. juli 2026