I flot forårsvejr startede sæsonen med årets første KUM udtagelsesløb i Gl. Grønholt Vang.
Løbet, der var et regionalløb, blev benyttet som udtagelsesløb for de 11-14 årige, og OKR's løbere i disse klasser klarede sæsonpremieren flot.
I klassen H13-14 blev Martin Laage Kragh nr. 2, kun slået med 30 sek. Christian V. grønberg blev i samme klasse nr. 5, mens Christian Jensen og Anders B. Nielsen blev henholdsvis nr. 12 og 13.
I klassen D13-14 klarede Camilla Meyer en flot 3. plads.
I klassen H11-12 blev Martin M. Frich nr. 2, kun godt et min efter vinderen. I samme klasse blev Casper Meyer nr. 6, mens Jacob Laage Kragh blev nr. 10.
Endelig løb Line Kreiberg i klassen D11-12, hvor hun blev nr 7.