Logo        OK Roskilde

Ny konkurrence for ungdomsløbere.

Når ungdomstræningen starter igen efter sommerferien den 13 august, sættes en ny konkurrence i gang.

Vi vil gerne have flere børn og unge med til træning og løb, derfor udloves en fælles præmie til ungdomsløberne under følgende betingelser:

Alle vores (aktive) ungdomsløbere skal mindst to gange i efterårs sæsonen tage en ny med til træning/børnekarussel/andet løb.
Den nye ungdomsperson, man tager med, må godt være den samme de to gange.
Den nye må selvfølgelig gerne komme med alle gange, men der tælles kun for de to gange.
Alle kneb gælder, det må gerne være kusinen, fætteren, sidekammeraten, ens bedste veninde (som lige kan overtales), hende fra rideskolen eller ham fra storebrors klasse. Alle tæller med.

Når du har en ny med, kontaktes træneren eller en af de andre voksne (Jan, Janne, Robert, Hanne, Steen osv), så vi kan hilse på vedkommende, som så bliver talt med i regnskabet.

For at fælles præmien kan udløses, skal mindst 80% være opnået totalt for alle ungdomsløbere.

I må derfor lægge hovederne i blød, til tips og triks der virker, så I har en god taktik til at løse jeres egen opgave og hjælpe de andre, hvis det kniber.

Vi ses til ungomstræning igen tirsdag den 13. august og tag gerne en ny ven/veninde med allerede første gang.

Træneren og ungdomsudvalget



Til ungdomssiden


OK Roskildes emailadresse er: okroskilde@okr.dk
Webredaktør: OKR's webgruppe, email: webgruppen@okr.dk

Denne side er oprettet d. 1. august 2002 af Janne Brunstedt