Logo        OK Roskilde

DM sprint DM nat Spring Cup Nordjysk 2-dages Nytårsstafet


Herunder ses nogle af OKR's ungdomsløbernes resultater i år 2006.

Resultaterne fra 2005 kan ses her

DM sprint, Frederiksværk, 2. April.

Sølvmedalje til Martin Laage Kragh ved DM sprint.

De danske mesterskaber i den forholdsvis nye sprintdiciplin blev afviklet fra torvet i Frederiksværk, hvor der blev løbet på korte men afvekslende baner, der både gik gennem skov, park og i bymæssig bebygelse.

Martin Laage Kragh løb næsthurtigst af alle i klassen H-16, og på kun 14 min 39 sek sikrede han sig sølvmedaljen.

Martin Midtgaard Frich og Christian V. Grønberg deltog også i klassen H-16 og de fik placeringer som henholdsvis nr. 16 og nr. 19.

I klassen H17-20 fik Tobias Midtgaard Frich med en 13. plads den bedste placering, mens Michael Andersen blev nr. 20 i samme klasse.

Camilla Meyer deltog i klassen D-16 og blev nr. 11.

Hele resultatlisten kan ses på DM sprint's hjemmeside.

Til toppen af siden


DM nat, Valby Hegn, 1. April.

Kim Baunehøj Pedersen og Matin Laage Kragh tæt på medaljer til DM nat.

Årets første danmarksmesterskab blev afviklet i Valby Hegn, der ikke bare var mørk, men også våd og kold.

Kim Baunehøj Pedersen var tæt på en DM medalje, i det han med et godt og sikkert løb fik en fornem 4. plads i klassen H-18.
Matin Laage Kragh var også tæt på en medalje, da han i klassen H-16 løb ind på en 5. plads.

I klassen H-18 deltog desuden Tobias Midtgaard Frich, Michael Andersen og Michael Kreiberg. De fik placeringer som henholdsvis nr. 7, nr. 11 og nr. 12.
I klassen H-16 deltog også Christian Vindegaard Grønberg, og han endte på en 11. plads.

Pigerne Sofie Sørensen og Nina Vindegaard Grønberg og Lærke Sørensen blev i klassen D-20 henholdsvis nr. 6, nr. 8 og nr. 10, mens Camilla Meyer blev nr. 10 i klassen D-16.

Hele resultatlisten kan ses på DM nat's hjemmeside.

Til toppen af siden


Spring Cup, Nordsjælland, 24-26. Marts.

Martin Laage Kragh vinder NatSprint ved Spring Cup.

Den traditionelle Spring Cup blev i år løbet i sne og frost, men havde alligevel rekordstor tilsluning. NatSprinten blev løbet i Egedam ved Hillerød, den klassiske foregik i Gurresøskovene ved helsingør og endeligt blev stafetten afholdt i Store Dyrehave ved Hillerød.

I Natsprinten havde Martin Laage Kragh et fantastisk løb, der førte til en sikker sejr over resten af det 60 mand store internationale felt i klassen H15-16. I samme klasse blev Christian V. Grønberg nr. 22, også en flot præstation.
Tobias Midtgaard Frich stillede op i eliteklassen H17-20E, hvor mere end 100 løbere stillede til start. Et par store bum, der koster dyrt i nattens mørke, betød en noget dårligere placering end Tobias havde håbet på, han endte med at blive nr. 90.

I den klassiske konkurrence leverede Martin Laage Kragh endnu et flot resultat, idet Martin fik en fornem 7. plads kun godt 1 min efter vinderen i klassen H15-16A. Der var 80 løbere der gennemførte klassen, hvor også Christian V. Grønberg fik en flot placering som nr. 30. Også Anders B. Nielsen, Andreas Boesen og Alexander Lund Steffensen gennemførte med placeringer som henholdsvis nr. 45, nr. 48 og nr. 53.
I klassen H13-14A fik Martin Midtgaard Frich en flot placering som nr. 17, og Casper Meyer var lige efter på 21. pladsen, mens Jacob Laage Kragh blev nr. 48.
Rolf Pihl havde et godt løb i klassen H11-12, hvor han endte på 14. pladsen.
OK Roskildes ældste drenge fik deres sag for i elite klassen H17-18E. Mere end 120 løbere gennemførte klassen, og blandt disse klarede Tobias Midtgaard Frich sig bedst med en 60. plads. Michael Andersen blev nr. 75 og Kim baunehøj Pedersen nr. 82 og Michael kreiberg nr. 100.
I den tilsvarende pigeklasse D17-18E klarede Lærke Sørensen sig flot med en 35. plads og Nina Vindegaard Grønberg endte med en placering som nr. 73.
I klassen D15-16A, hvor der også var stærk international konkurence, fik Camilla Meyer en flot placering som nr. 37.

I søndagens stafet løb Michael Kreiberg, Tobias Midtgaard Frich og Martin Laage Kragh i klassen H-18 og holdet fik en meget flot 11. plads. I samme klasse løb holdet med Michael Andersen, Anders B. Nielsen og Kim Baunehøj Pedersen, og de endte på en flot 18. plads.
Martin Midtgaard Frich, Jacob Laage Kragh og Casper Meyer fik en flot placering som nr. 34 i klassen H/D max43.
Camilla Meyer løb på et Farum-Tisvilde OK hold med Ida Marie Heerfordt og Camilla Bergmann i klassen D-18. Holdet fik en flot 4. plads ud af 30 hold.

Hele resultatlisten kan ses på Spring Cups hjemmeside.

Til toppen af siden


Nordjysk 2-dages, 11-12. Marts, Dronninglund Storskov.

Sejr til Martin Laage Kragh ved Nordjysk 2-dages.

Årets første større løb, det internationale Nordjysk 2-dages, blev en kold affære. Det var frostvejr og der var meget sne i skoven.

Fem af OK Roskildes talentfulde ungdomsløbere deltog med støtte fra EliteSport Roskilde i stævnet.

Martin Kragh havde 2 fantastiske løb i klassen H15-16. Om lørdagen sluttede han som bedste dansker på en 5. plads, kun godt 3 min. efter vinderen. Søndag satte Martin alle svenskere og nordmænd på plads og vandt sikkert klassen. I alt 70 løbere deltog i klassen.

Camilla Meyer deltog i klasen D15-16 og blev begge dage placeret som nr 12 ud af knap 40 deltagere i klassen.

Andreas Boesen, Anders Bjerregaard Nielsen og Christian Vindegaard Grønberg deltog også i klassen H15-16 og opnåede pæne resultater. Andreas, der endnu ikke har stor rutine, løb nogle gode løb, men enkelte bom begge dage kostede tid og dermed placeringer. Anders havde et flot løb lørdag, hvor han endte på en flot 15. plads, mens Christian havde sit bedste løb om søndagen, hvor han fik en flot 18 plads.

Hele resultatlisten fra kan ses på Nordjysk 2-dages' hjemmeside

Til toppen af siden


Nytårsstafetten 2006, 8. Januar, Kårup Skov.

OKR vinder Ungdomsklassen foe 2. gang.

Årets første løb, Nytårsstafetten, blev løbet i Kårup Skov, der er stærkt kuperet. Dertil kom at der var masser sne og kulde, så det var en barsk nytårsstafet.

For andet år i træk lykkedes det et ungdomshold fra OK Roskilde at vinde ungdomsklassen til nytårsstafetten. Det vindende hold bestod af Martin Laage Kragh, Casper Meyer og Anders Bjerregaard Nielsen. Holdet vandt suverænt, idet det var næsten 14 min foran nr. 2, holdet fra Ballerup OK. På femtepladsen kom endnu et OKR hold, nemlig Camilla Meyer, Ida Sander og Martin Midtgaard Frich.

Flere andre ungdomsløbere fra OKR løb sig til flotte placeringer:

I Familieklassen fik Christian og Nina Vindegaard, med hjælp af far Lars en flot tredieplads.
Amalie Tripax løb også i familieklassen og fik hjælp af far Per og onkel John, og de løb ind til en flot 6. plads. Også Jacob Laage Kragh fik hjælp af far og mor og kom på 8. pladsen. Line Kreiberg og Rolf Pihl løb også i familieklassen og deres hold endte på henholdsvis 12. og 13. pladsen.

Hele resultatlisten for årets nytårsstafet kan ses på Holbæk OKs hjemmeside.

Til toppen af siden



Til Ungdomssiden


OK Roskildes emailadresse er: okroskilde@okr.dk
Webredaktør: OKR' webgruppe, email: webgruppen@okr.dk

Denne side er opdateret den 8. juni 2006 af Janne Brunstedt