Østkredsen har indført en gennemgående konkurrence, Sjællands Cup'en (stillingen), i kredsløbene ligesom der er indført en Stafetliga (stillingen).
Der dystes i følgende klasser.
Ungdomsklasser:
D -10A, D 11-12A, D 13-14A, D 15-16A, D 17-20A
H -10A, H 11-12A, H 13-14A, H 15-16A, H 17-18A, H 19-20A
Seniorklasser:
D 21A, D 35A, D 40A, D 45A, D 50A, D 55A, D 60A, D 65A, D 70A
H 21A, H 35A, H 40A, H 45A, H 50A, H 55A, H 60A, H 65A, H 70A, H 75A, H 80A
Du kan vinde Sjællands Cup'en i ovennævnte A-klasser. Dine point vil blive beregnet efter resultaterne i dine 5 bedste løb ud af sæsonens 8 løb (SM-klassisk indgår ikke i Sjællands Cup'en). Beregningen vil foregå efter samme princip som for DOF's rangliste (50, 47, 45, 43, 41, 40, 39 etc.).
I Østkredsen afholdes der følgende Kredsløb Klassisk i 2004:
- 21. marts: Ringsjö, Sverige
- 18. april: Teglstrup Hegn, HSOK
- 25 april: Danstrup/Krogenberg Hegn, DSR
- 12. september: Klosterris Hegn, OK Øst
- 19. september: Grib skov Vest. Søllerød OK
- 10. oktober: Kullen, Sverige
- 17. oktober: St. og Ll. Hareskov, OK Skærmen
- 24. oktober: Sorø Sønderskov, OK Sorø
Stillingen i Sjællands Cup'en (opdateret)
Østkredsens stafetliga
Østkredsens Stafetliga består af en serie af 3 stafetløb for klubhold i forårssæsonen. Formålet med stafetligaen er at motivere klubberne til en øget deltagelse i disse stafetter og at få samlet så mange hold i både dame- og herreklassen, at deltagerne fornemmer, at de deltager i en stafet gennem hele konkurrencen. Stafetligaen skal ikke opfattes som et decideret elite-arrangement.
Stafetligaen afvikles i følgende 2 klasser: Dame-klassen og Herre-klassen. Kun klubhold og stafetsamarbejder fra Østkredsen i DOF kan opnå stafetliga-point.
I 2004 indgår følgende løb i Østkredsens Stafetliga: Nytårsstafetten (allerede afholdt), SM-stafet (1. maj) og Allerød Stafetten (23. maj). HOF-stafetten er desværre blevet aflyst. Da der således kun er 3 stafetter tilbage har vi valgt i 2004 at beregne point efter resultaterne i all 3 - altså er alle 3 afdelinger tællende. Beregningen vil foregå efter samme princip som for DOF's stafetliga (50, 47, 45, 43, 41, 40, 39 etc.).
Stillingen i Stafetligaen
Henvendelser om evt. fejl eller tvivlsspørgsmål bedes rettet til:
Lars Jensen