Vinterlang (2013-01-20)

Blåbjerg Plantage d. 20. januar 2013.
Efter i mange uger at have tjekket hjemmesiden for årets mulige point ?
løb kom kalenderen endelig på og en plan for tilegnelse af point blev lagt. Planen blev dog hurtigt ødelagt af, at der ikke var nogen der meldte sig til det første løb, som ellers passede fint ind i min kalender. Til gengæld var der en livlig trafik på mailen om planlægning af overnatning i sommerhus til løbet i Blåbjerg Plantage d. 20. januar 2013. Så med lidt omrokering af lørdagsplanerne lykkedes det at tage toget
fra Høje Tåstrup til Ulfborg Station, hvor jeg blev hentet af Anders omkring kl. 23:30 (tusind tak) og nåede frem til de andre i sommerhuset
i Husby. Alle var dog gået i seng undtagen strikketrolden Mette. Efter en hyggelig snak om næste dags løb var det også godnat for os. Næste morgen kom alle op – nogen trolde senere end andre – og jeg kunne forstå på den interne snak, at det havde været en hyggelig og sjov lørdag aften. Nerverne begyndte at tage til der var jo både var det
med de gamle kort 1873 (med rettelser i 1958 og 1967), den lange afstand på 20 km, ikke rigtig nogen at følges med, temperaturen på minus 11 grader og hvad man nu ellers kan finde på at bekymre sig om. Men som altid når starten er gået er bekymringerne væk og koncentrationen i top. I løbet af de første 25 meter lykkedes det mig
ikke at være sidst. Efter ca. 200 meter var alle væk. Efter at have løbeten lille smule for langt inden jeg skulle dreje ned til post 1, fik jeg det sidste glimt af alle 20 km’ere, som var på vej til post 2. Med næsen i jorden lykkedes det fint at følge fodsporene til post 1.Og faktisk gik det helt fantastisk godt i en blanding af at følge fodspor – nogen gange dyrespor – møde et par stykker fra nogen andre baner, der lige havde et par poster jeg kunne følge med på og fantastisk nok selv finde ud af det. Der var lige et par gange omkring post 15 og post
23 hvor jeg blev lidt væk,men fandt mig selv igen. Nå ja, så var der lige
fra post 26 til post 27, hvor jeg fint løb ud til brandbæltet og videre ud
til det ”hvide”område, ud til vejen og så syd på, så skulle jeg nok sørge
for at ramme det næste ”hvide område” – jeg var helt med. Indtil jeg
pludselig kom ud til vejen vest for stævnepladsen og tænkte, hvorfor
holder der en bil her midt i skoven. Nå men jeg vinkede til Tine og
Anders, der sad i bilen og frøs, løb gennem mål og videre til mine sidste
2 poster. Jegklarede det hele på 4 timer og1 minut. Jeg tror den sidste stævnearrangør der var tilbage på det tidspunkt var meget glad for at se mig, da det var 1 time siden er sidstvar kommet en løber i mål. Som bedste dameløber på den lange bane fik jeg en fin præmie tilsendt med posten. (løbe ? bluse, vin, chokolade og frugtsnack). Og det bedste af det hele: En flot naturoplevelse i flotte omgivelser og dejligt vejr. Jeg var endda en af de heldige der så den store flok af ronvildt (måske 200 stk), som dundrede forbi i en lang lang lang række.
? og de første 2 point.