Vinterlang (03-02-2013)

Efter den store oplevelse i Blåbjerg Plantage fik jeg den fantastiske idé, at det skulle min kære Peter da også opleve, så han blev lokket med til
Djursland. Ingen andre trolde havde forhåndstilmeldt sig til løbet, så
det blev bare Peter og jeg der tog en overnatning på et hyggeligt Bed
and Breakfast lidt nord for Grenå. Inden løbet fik vi hilst på Svend ?
Erik, som skulle løbe 16 km – turen. Nervøsiteten var ikke så
stor denne gang. Godt nok var der måske lidt mere bakketog målestoksforholdet var 1:20.000. men kortet var da ”kun” 15 år gammelt og jeg havde hyggeligt følgeskab hele vejen. Taktikken for
Peter og jeg var klar. Peter er bedst til at løbe, jeg er bedst til at finde vej, så det skulle jo udnyttes. Fra start havde jeg planlagt, at Peter bare kunne løbe efter de andre til post 1, så kunne han lige vinke mig ind til den og så var den hurtigt klaret – derefter regnede jeg med, at de andre var væk. Det gik lige efter planen. Herefter var
planen, at jeg var primær vej ? fører og når vi nærmede os posten kunne jeg sige til Peter ” lige 100 meter fremme, så er den der” og
så piskede Peter af sted for at finde posten og de fleste gange fandt
han posten, men et par gange løb han 300 meter for langt og så er
det altså svært at pifte ham hjem igen. Løbsmæssigt var det lidt mere
trægt end Blåbjerg Plantage, der var både bakker og så havde jeg ondt i maven, så’n nogen mavekramper er dumme at løbe med, så det
blev til meget orienterings ? gang. Selvom det gik godt med at finde
posterne var jeg lidt bekymret for om vi kunne nå det på 4 timer. Men da de 3 timer var gået manglede vi ca. en fjerdedel, så der var håb– vi troede på det. MEN så gik det galt. Post 25 og 26 brugte vi ½ time på – øv ? øv. Håbet var ikke slukket, hvis nu jeg bare fik ordentlig gang i fødderne og så bare fuld koncentration, så skulle det nok gå. 3 minutter efter havde vi løbet forkert igen, men det var kun en omvej
på 1 minuts tid så pyt med det, posten lå lige hvor vi ville have den. Videre ? bare derud og der var endda fine fodspor i sneen. 400 meter derud og så ligger den nok lige derinde til højre, der hvor alle fodsporene var, men nej ingen post – Peter prøvede endda at kravle
op i et fugletårn, men det hjalp ikke, (der var den heller ikke). Der var godt nok mange fodspor i hele området – og på resultatlisten kan man tydeligt se at det ikke kun var os der havde problemer med at finde posten (nummer 50). Tiden var gået 4 timer og 10 minutter vi kunne ikke været andet bekendt end at give op. Utroligt så træt man
pludselig kan blive når man har givet op, jeg kunne næsten ikke overskue at skulle bevæge mig den sidste kilometer for at nå mål. Heldigvis var der sendt en bil ud for at se efter os og den mødte vi,
så vi blev kørt i mål (det har jeg dog aldrig prøvet). Rigtig ærgerligt, at vi ikke kom igennem og at jeg ikke fik 2 point. Men det var stadig en god tur og Peter vil gerne med en anden gang. Nu tror I selvølgelig
at beretningen er slut, men I må lige have køreturen til Sjælland med,
for vi fortsatte vores uheldige tur. Vi havde bestilt plads på færgen fra Århus til Odden, men da vi havde ½ time i Århus kunne vi lige besøge en ven der. Uheldigvis kunne vi ikke finde ud af motorvejene ind til Århus, så det tog lidt tid at finde frem. Men der var stadig 20 minutter besøgstid. Snakken gik og det var ganske hyggeligt og pludselig var der kun 10 minutter til færgen sejlede. Vi sprang ud af døren og drønede gennem Århus og kom 2 minutter for sent til
færgen. Bilen før os kom med. Det blev så til den lange tur omkring
Fyn i slud og dårligt føre. Ja, vi var lidt trætte da vi kom hjem.