Logo Anemoner

Klub / Aktiviteter
















SM-Stafet-bronze til Mathilde og 2 x Rasmus.

Det blev til en enkelt medalje til OK Roskilde ved SM-Stafet. Nemlig i ungdoms-mixrækken DH43, hvor Mathilde Hougaard Boesen, Rasmus Krogh-Madsen og Rasmus Møller Jess løb en tredje plads hjem i tiden 1:54:56. Dermed var der en plads i solen til OKR på podiet!!

SM Stafet fandt sted i den sjældent benyttede Nørreskov ved Furesøen. Farum OK havde lånt pladsen ved Furesøbadet med tilhørende faciliteter. Der var en fantastisk smuk udsigt over ”det store hav” med sejlere, kajakker og enkelte friske badedyr fra den solrige stævneplads, og som noget helt specielt betød det stafetstart og skifteområde i strandsand. Dertil kom en udfordrende banelægning med posterne godt gemt mellem hugninger og i de mange kurver.

       
Bronze til Rasmus, Mathilde og Rasmus
 

OK Roskilde stillede i alt med 7 hold. Reglerne ved SM-Stafet tillader desværre kun medalje til førstepladserne i voksenrækkerne. Ellers havde OKR hentet flere, for både i H55 og H60 løb vi med andenpladsen. H55-holdet bestod af Aksel Andersen, Per Tripax og Asger Jensen, som samlet klarede turene i tiden 2:24.06. I H60 endte holdet bestående af John Tripax, Ole Svendsen og Janne Brunstedt med en samlet tid på 1:46:27.

Andre Top 5-placeringer:

H50: En fjerdeplads til Morten Jensen, Claus Pedersen og Jesper Fonager Christensen.

Jytte Hougaard

martin
 
morten-runa
 
start
 
staevneplads
 

Klik på billederne for at se dem større!


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde       webteam@okr.dk    9. maj 2011