Logo sommer_boeg

Klub / Aktiviteter
















Tirsdagstræning med præcisionsorientering i Hedeland 4/10.

Træning på tirsdag vil være præcisionsorientering i Herredsfogedengen (Hedeland Syd).

Mødested: P-plads lidt inde på Herredsfogedvej, skærm hvor Herredsfogedvej går fra Tunevej.

Mødetid: Senest 17:45 (Vi er der fra ca. 17:20), så vi kan nå lidt orientering inden det bliver mørkt.

Dagens moment er præcisionsorientering.
Det afvikles som parløb, hvor man finder sammen med en løber på ca. samme niveau som en selv.

Der vil være 5 korte baner (1-3km) på dagen: En let, hvor posterne er sat ud, samt en mellemsvær og 3 svære, hvor løberne selv sætter ud og samler ind.
For ”selvudsætter” banerne er det organiseret sådan, at for hver bane er der trykt en banehalvdel på hvert sit kort.
De to løbere starter samtidig, sætter hver halvdelen af posterne ud, mødes midtvejs, bytter kort og samler derefter hinandens poster ind.
På den måde nås så mange baner som muligt før mørket sænker sig.
Da nogle jo vil være ude på samme bane samtidig, vil det være hensigtsmæssigt at det der anvendes som poster adskiller sig fra hinanden. Jeg medbringer noget gavebånd i forskellige farver samt det snitzling der måtte findes i klubben, men har nogle mulighed for at medbringe unikke ”postemner” vil det være super.
Hver løber udsætter (og indsamler) 4-5 poster pr bane.

O-hilsen
Runa


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde       webteam@okr.dk     3. oktober 2011