Logo klinten

Klub / Aktiviteter

















OK Roskilde bliver i 2. division

61 løbere fra OK Roskilde skulle søndag i Klinteskoven forsøge at løbe klubben i 1. division. Dette krævede sejre i to af de tre matcher. Det blev dog kun til sejr over OK Øst Birkerød – så oprykningen glippede. Hermed ender OK Roskilde på samme placering som sidste år – svarende til 5. stærkeste klub på Sjælland.

Herlufsholm OK var gode værter i skoven på det østligste Møn. Der var tale om fysisk meget krævende baner, vel de hårdeste vi nogensinde har haft til et divisionsstævne. Vejret var os venlig stemt. Efter en lang køretur i bus frem til Klinteskoven i øsende regnvejr – så dukkede solen frem ved ankomst til stævnepladsen. Og det var overvejende tørt under hele stævnet.

OK Øst Birkerød er den klub vi oftest har mødt i divisionturneringen, i alt 21 gange. Det var anden gang vi vandt over OK Øst (133 – 96) i år; men samlet har vi kun vundet 6 af de 21 opgør.

Nederlaget til Søllerød OK (102 – 148) var det fjerde i træk, men vi har stadig et positivt regnskab indbyrdes (11 sejre og 9 nederlag). Endelig tabte vi til Allerød OK (112 – 134) for tredje gang i træk – og for 11. gang i 20 opgør.

Slutstilling:
1. Søllerød OK 6 point
2. Allerød OK 4 point
3. OK Roskilde 2 point
4. OK Øst Birkerød 0 point

Hermed ingen udskiftning af hold mellem 1. og 2. division til 2016-sæsonen.

OK Roskilde var repræsenteret på samtlige 17 baner. Det lykkedes dog kun at snuppe førstepladsen på to af banerne: Gunnar Grue-Sørensen (H4) og Casper Lindemann (H7).

Der var en meget flot andenplads til vor U16-landsholdsløber Rasmus Krogh Madsen (H3). Desuden andenpladser ved Gerda Marie Christiansen (D4) og Karoline Fonager Ulsøe (D6). Endelig tre tredjepladser til Janne Brunstedt (H4), Henning Rasmussen (H5) og Runa Ulsøe (D2).

   
Dages løber: Aksel Borberg Aarby
 

50 x jubilar: Anne Mette Jansen
 

Som dagens løber blev ti-årige Axel Borberg Aarby valgt. Axel, der er et stort talent, er ved de to seneste divisionsmatcher sluttet som nr 3 i H/D9. Denne gang prøvede han kræfter på en sværere bane - og gennemførte i fin stil.

Morten


10 x Jubilarer: Gitte og Volker


DM-medaljetegere


Bustur til Klinteskoven

Resultaterne kan ses på divisionsmatchens hjemmeside.


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     7. september 2015