Logo bose_sten.jpg

Klub / Aktiviteter

















Ekstra træningstilbud i Hvalsø Storskov 7/10

Lørdag den 7. oktober i Hvalsø Storskov

INSTRUKTION

Parkering
Parkeringsplads ved Skovvej 23, Kirke Hvalsø.
Alternativt: kantparkering på Skovvej. Tag hensyn til vejens beboere.

Stævneplads
Ca 400 m fra parkering. Følg snitzling i sydlig retning ad den asfalterede skovvej.
100 m fra stævneplads til start.

Kort
Hvalsø Storskov og Valborup i målestok 1:7500.
Løbskortet er pakket i plastlomme. Løse postdefinitioner forefindes ved start.

Start
10:30 - 11:00: træningsløb
11:00 - 12:00: klubmesterskaber
Starten afvikles som ”put and run”. Starten er bemandet, så der sikres afstand mellem løbere på samme bane.

Skoven
Generelt er skoven langsomt gennemløbelig. Nogle stier kan være svære at se. Der er en del ændringer i forhold til seneste rekognoscering - især med hensyn til tætheder og gennemløbelighed.

Mål
Mål er på stævnepladsen. Der vil ikke være væske, så medbring hjemmefra. Dog forefindes en mindre forsyning til nødstilfælde.
Alle skal være i mål senest kl 14:00.

Tilmelding
Løbere fra Holbæk OK og Køge OK tilmelder sig via egen klub.
Øvrige løbere tilmelder sig via tilmeldingsliste på OK Roskildes hjemmeside. Løbere, der ikke er medlem af OK Roskilde, skal samtidigt indbetale kr 30,- via mobilepay til 900093.
Tilmelding senest onsdag den 4. oktober klokken 19:00.
Der vil være et beskedent antal ekstra kort, som kan erhverves på dagen.

Sport-Ident
Samtidig med tilmelding oplyses nummer på Sport-Ident. Vi har et lille antal SI-brikker i reserve.
Banerne lægges på O-track efter løbet.

Funktionsledere
Stævneleder og banelægger: Morten Jensen (ravnholt@youseepost.dk), OK Roskilde
IT og beregning: Thorkild Franck (tfranck@mail.dk), OK Roskilde


okroskilde@okr.dk      Bjældevej 20, 4000 Roskilde       webteam@okr.dk    1. oktober 2023