Målsætninger for perioden 2003-7 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Medlemspleje For at OKR skal kunne realisere de ambitiøse sportslige mål, der er opstillet ovenfor, er det nødvendigt med en fortsat tilgang af nye medlemmer. Samtidig skal de nuværende medlemmer af klubben motiveres til også fremover at yde en indsats både med hensyn til træningen og det sociale og organisatoriske arbejde i klubben. Aktiviteterne skal ske med stadig respekt af det enkelte medlems ambitionsniveau. I OKR er der brug for og plads til alle med en seriøs interesse for orienteringssporten. 4) I perioden 2003-7 skal OKR have følgende (netto-)tilgang af nye medlemmer:.
For 2003 har OKR et arbejdstema, der tager udgangspunkt i breddearbejde og klubudvikling, hvilket gerne skulle resultere en medlemstilgang. Der satses i det næstfølgende år på en større tilgang af nye medlemmer på grund af EM 2004, der afholdes med Roskilde som værtsby. Dette arrangement giver mulighed for maksimal lokal opmærksomhed for OKR. En øvre grænse for medlemstallet i OKR ligger formentlig omkring 225-250 aktive medlemmer. Kommer vi over dette antal medlemmer, vil klubben få problemer med de fysiske forhold og organiseringen af klubarbejdet. I ingen af årene må medlemstilgangen blive større, end at vi kan håndtere indslusningen af de nye medlemmer i klubbens sociale fællesskab. 5) Sammen med en eller flere andre idrætsforeninger i Roskilde skal OKR senest med udgangen af 2003 have etableret et struktureret samarbejde med skoler og SFO'er om idrætstilbud for børn og unge. Kontakten til børn og unge kan bl.a. skabes gennem idrætstilbud i skole og SFO. Roskilde Idræts Union har udgivet en folder til idrætslærerne med fortegnelse over de klubber, som er interesseret i at indgå et samarbejde med skoler og SFO'er, samt kontaktpersoner i de enkelte klubber. På baggrund heraf skal der skabes et kontaktnet til skolerne og SFO'erne, der kan føre til et stadig mere struktureret samarbejde fra år til år. Det vil være en styrke for et sådant virke, hvis det sker sammen med andre idrætsforeninger, så børnene og de unge har en flerhed af idrætstilbud at vælge imellem. Afviklingen af orienteringsløb for børn og unge på hverdage i dagtimerne vil kræve, at et antal af klubbens ældre medlemmer er villige til at påtage sig opgaven som instruktører. |
Til forsiden