Seneste nyt: Torsdag den 8.december mødte der 10 løbere op for at løbe rundt om Himmelsøen i Darup. De fik en god tur på en smuk aften. Nogle løb 2 omgange mens andre tog turen rundt 3 gange.
Næste løb: Fanen og Noden, 12. januar.
17. nov.: Vi fik afviklet den første tur rundt om Lyngagersøen. Vi var ca. 10 der trodsede sneen og løb en fantastisk flot tur rundt i det klare frostvejr med søen på den ene side.
Men vi blev også klar over at ideen om en konkurrence med tilmelding ikke holder. Bl.a. fordi vejret kan drille meget her i vinter. Selv om ruten var afmærket var det svært at se sporet og med almindelige løbesko blev det en udfordring at komme igennem sneen.
Derfor gennemfører vi de næste løb, hvis vejret tillader det, uden tilmelding. Kom bare og løb med, det er gratis. Du må selv tage tid, der er ingen konkurrence, men en god mulighed for din "torsdagstræning".
Kig på hjemmesiden hvis vi aflyser.
Næste løb: Himmelsøen, 8. december.
Oplev Roskildes nye naturområder med pandelampe og tidtagning. Vi har lavet 4 ruter på cirka 2,5 km - Første gang Torsdag d. 10. november, dernæst en gang om måneden. Ruterne er på gode stier og du kan løbe i almindelige løbesko. Du bestemmer selv om du vil løbe ruten 1, 2, 3 eller 4 gange rundt. Der vil være afmærket med lys og refleks på ruterne, men du skal have pandelampe med.
Efter sidste løb er der præmier.
Prisen er 40 kr. pr. løb ved tilmelding senest dagen før. Tilmelding på dagen +10 kr. hvis der er plads. Der er et max. på 200 deltagere pr. tur.
Nærmere information kommer her på siden og på Facebook siden.
Den gamle grusgrav syd for Svogerslev er ved at blive forvandlet til et fantastisk natur og fritidsområde. Vi løber rundt af den gode sti rundt om søen.
Mødested: Lyngageren, 4000 Roskilde
Den gamle grusgrav syd for Darup idrætsanlæg giver en fantastisk oplevelse når man løber rundt om den store sø. Vi løber rundt af den gode sti der følger bredden af søen og oplever nattens mystik.
Mødested: Darupvej, 4000 Roskilde
Den gamle grusgrav ved Himmelev er ved at blive til en fantastisk skov der omkranser den lange sø i to dele kaldet Fanen og Noden. Kom og oplev en tur i den opvoksende skov og rundt om søerne.
Mødested: Herregårdsvej 61 ved Himmelev Rideklub