Vinterens 2. by-natløb tirsdag den 6. december foregår i Roskilde bymidte.
Efter løbet serverer Hanne kakao og æbleskiver mm. inde i den varme julestue.
Mødested med start og mål / indtjekning og brikaflæsning er i min carport med indgang fra Weysegangen Parkering på Maglekildevej P-plads. Husk registrring på mobilen eller i automat. Første to timer er gratis. Gebyrfrit efter kl 18 på hverdage. Kort: Roskilde bymidte, målestok 1:4.000. Relevante rettelser november 22. Udleveres ved start. Kun delvist efter sprintnormen, men alligevel gælder sprintnormen 100 %. |
Husk fairplay.
Hvis du ser nogen overtræde denne regel, opfordres du kraftigt til at sige det til løberen og / eller banelæggeren, som vil tage kontakt med løberen
Hvis du er i tvivl, om du må løbe et sted, om det er privat og forbudt, skal du lade være.
Hvis en port eller lignende, som på kortet er åben, er lukket, må du åbne den og lukke efter dig.
De poster, der ligger på privat grund, har jeg tilladelse til fra en bestyrelse eller anden kompetent person.
Hvis en grundejer tiltaler dig, skal du endelig beklage, få vedkommendes navn, adresse og evt. tlf, og sige, du vil give besked til mig, der vil kontakte personen.
Kontrolsystem: Sportident - husk din brik, evt. lånebrik udleveres ved start.
Start: MiniORK starter fra 17.35. Alle andre fra 17.45-18.45.
Postindsamling fra kl. 20.00.
Point: Der gives point efter placering på de respektive baner.
Du får også point, hvis du er debutant i By-natløb (sig det ved registering), hvis du er pige / dameløber, yngre end 21 år eller ældre end 50 år eller medbringer en ny løber (sig det ved registrering).
Hvis du hjælper med postindsamling får du 1 point pr post (max 5 point)
Hvis du løber med nissehue får du 2 point
Se om point: Byløbene 22-23.
Tilmelding: Senest søndag 4. december kl. 20 til john@tripax.eu og per@tripax.eu med baneønske, undtagelsesvis ændres ved mødested, og SI-nummer. SI-brik kan lånes, hvis det ønskes ved tilmeldin.
God tur |