Logo klubhus_banner

Klub / Aktiviteter
















Din Grønne By, 2. etape, Folkeparken, tirsdag den 8. september.

INSTRUKTION

2. afdeling af "Din grønne by" træningsløbsserie for OK Roskilde.

Stævneplads og parkering:
Amfiteateret i Folkeparken, Roskilde. Se Google maps. Nærmeste parkering er foran hovedindgangen til Roskilde Bibliotek, Dronning Margrethes Vej 14. Ellers er der stor parkeringsplads på Sortebrødre Plads, ca. 50 m øst for biblioteket.

Kort:
Parkerne 2020, målestok 1:4.000.

Starttid:
Første start er kl. 17.45, seneste er kl. 18.30. Posterne samles ind fra senest kl. 19.30.

Alle baner foregår i parkområde. Bane 4 forløber kun i Folkeparken. Bane 1, 2 og 3 forløber derimod både i Folkeparken og Byparken, hvorfor Frederiksborgvej skal krydses (to gange). Der er godt udsyn på det pågældende sted, men hold godt øje med trafikken når vejen skal krydses.

Sport Ident:
Løbet afvikles med SportIdent. Har du ikke selv en brik - kan du låne en af klubbens.
Da visse dele af parkerne er ret befærdede, kan der muligvis være enkelte poster uden SI-enhed (i så fald skal posten jo blot - i disse coronatider - berøres med f.eks. foden).

Tilmelding: Vil du være sikker på, at få den bane du helst vil løbe, så send en tilmelding med oplysning om bane og Sportident nr. med e-mail til Janne Brunstedt, senest søndag 6/9 kl. 19. Der vil være meget begrænset mulighed for tilmelding på dagen, da der kun printes ganske få ekstra kort.

Banelægger og stævneleder: Jørgen Krogh,
Beregning og dommer: Janne Brunstedt

Er du i tvivl om noget, så spørg inden start !

OBS! Efter træningen er der Fællesspisning. Husk tilmelding til Hanne på mail himp@familie.tele.dk senest søndag kl. 21:00 eller sms til 21 28 23 37 senest mandag kl. 15:00.


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde       webteam@okr.dk    3. september 2020