Logo findvej_banner.jpg

Klub / Aktiviteter

















Alletiders Grønne By

ALLETIDERS GRØNNE BY
Oplev naturskønne områder i Roskilde på en helt ny måde 4 tirsdage i maj. ‘Alletiders Grønne By’ er en række åbne træningsløb, hvor du kan prøve orienteringsløb i dit nærområde.

HVEM KAN VÆRE MED?
Løbet er åbent for alle - store som små - så tag en god ven, kollega eller familien med under armen. Du kan løbe alene, i par eller små grupper - det er helt op til dig.



Resultater
Resultater
Resultater
Resultater

 

HVORDAN FOREGÅR DET?
Du behøver intet specialudstyr for at være med, hverken trailsko eller løbeur. Hvis du sørger for løbetøj- og sko, kan du låne kompas og SI (lille brik til fingeren til elektronisk tidtagning) af orienteringsklubben.
Du får kort udleveret ved startstedet. Har du aldrig løbet orienteringsløb før, står vi klar ved startstedet til at give dig gode råd og tips. Vi er her også, når du kommer i mål.
OBS! Er du erfaren o-løber eller medlem af en klub opfordrer vi til, at du medbringer eget kompas og SI-brik.

PRIS & TILMELDING
Hvis du tilmelder dig på forhånd, er du garanteret et kort til den bane, du gerne vil løbe. Tilmeld dig alle 4 løb med det samme og betal kun for 3.
15 kr. for børn (u. 12 år)
30 kr. for voksne
*Gratis for medlemmer af OK Roskilde.
TILMELD DIG HER: okroskilde.nemtilmeld.dk
Tilmelding er ikke nødvendig, så du også dukke op og betale på dagen. Vi tager både kontanter og MobilePay.

PRÆMIER
Vi udlodder lodtrækningspræmier blandt nye løbere ‘Alletiders Grønne By’, der har deltaget i minimum 2 ud af 4 løb (gælder ikke klubbens nuværende medlemmer). Deltager du i mindst 3 af løbene, kan du melde dig ind i klubben uden at betale kontingent resten af 2023.

HVAD ER O-LØB?
Orienteringsløb er træning i skov eller by med kort og kompas, hvor du træner både krop og hjerne. Undervejs på banen skal du finde det bedste og hurtigste vejvalg frem til næste post. Du lærer at læse kort og postdefinitioner, fx en slugt, en sø eller en punkthøj. Som orienteringsløber skal du bruge din logiske sans og tage beslutninger undervejs, så du helt glemmer, at du er ude på en løbetur.

HVAD ER OKR?
Orienteringsklubben Roskilde (OKR) er en frivillig sportsforening, der tilbyder træning for både krop og hjerne. Klubben afholder fællestræning hver tirsdag året rundt, og deltager i konkurrencer og diverse andre løb i weekenden. Er du frisk på mere, kan du se i vores løbs- og træningskalender

Følg med på vores sociale medier:
Instagram
Facebook


okroskilde@okr.dk      Bjældevej 20, 4000 Roskilde       webteam@okr.dk    31. maj 2023