Logo Efterår

Klub / Aktiviteter
















Andreas udtaget til DOF's senior-udviklingsgruppe.

Dansk Orienteringsforbund har offentliggjort seniorlandsholdsgrupperne for den kommende sæson 2012.

2011 var et super år for dansk orientering med flere junior-VM-guldmedaljer samt sølv og bronzemedaljer og flere verdensklasseresultater ved senior VM.
Verdensklassegruppen, som består af de løbere, der får den maximale støtte og opmærksomhed fra Team-Danmark, består næste år af 3 kvinde- og 1 herreløber.
Andreas Boesen er allerede i sit første år som senior udtaget til Udviklingsgruppen, niveauet lige under verdensklassegruppen. Udviklingsgruppen består i 2012 af 1 kvinde- og 4 herreløbere.

Se meddelelsen på DOF's hjemmeside.

Andreas er i skoleåret 2011-12 flyttet til Århus, hvor han er med i forbundets elitetræningscenter og tager det 4. år i den specielle Team-Danmark gymnasieordning. Dette miljø vil uden tvivl udvikle ham yderligere som orienteringsløber. Andreas vil fortsat løbe for OK Roskilde, hvilket klubben naturligvis både er meget glade for og stolte af.

  andreas
Andreas med Guldmedaljen fra DM-lang 2011.
 

John Tripax


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde       webteam@okr.dk     5. november 2011