Andreas Hougaard Boesen fra OKR sluttede som 2-er på årets Juniorrangliste, Combineering Cup.
Søndagens Jættemil var det sidste af i alt 9 løb, som talte i den samlede konkurrence. Blandt de danske løbere i H20 sluttede Andreas som den tredjebedste efter hhv. Thor Nørskov og Marius Thrane Ødum, begge fra OK Øst Birkerød. Det var da også de tre løbere, som deltes om slutplaceringerne i ranglistekonkurrencen med Marius som vinder og Thor som nummer tre.
Lørdagens sprintløb i Egebjerg ved Ballerup talte også i konkurrencen. Her blev Andreas nr. 4 efter hhv. Jacob Edsen Århus, Marius og Thor.
Med gennemførelsen af søndagens Jættemil har Andreas definitivt sluttet sin karriere som juniorløber, da han fylder 21 til næste år.
Henrik Boesen
Vinderne af Juniorranglisten 2011, CombineringCup: Andeas Hougaard Boesen nr. 2, Marius Thrane Ødum nr. 1 og Thor Nørskov nr. 3.