Logo Efterår

Klub / Aktiviteter
















Tre sejre til OK Roskilde ved Höst Open.

OK Roskilde deltog i weekenden med 6 løbere til Höst Open på Bornholm, og der blev hjembragt intet mindre en tre sejre! Der var deltagelse af i alt 480 løbere, hvoraf de ca. 400 var svenskere. Mange klubber i Sydsverige bruger Höst Open som afslutningen på sæsonen og arrangerer klubture til det traditionsrige løb.

Lørdagens løb foregik i Varperne i den østlige del af Almindingen. Det er et overvejende fladt område med mange moser og grøfter. Vejret viste sig fra sin flotteste side, og skoven var fantastisk i gule, orange og røde nuancer. Rasmus Krogh Madsen vandt sin klasse, H12, meget overbevisende med hele 6 minutter foran nr. 2. Anders Krogh Madsen placerede sig også overbevisende allerede efter første etape, hvor han lå 25 minutter foran den eneste anden deltager i klassen. Inge Jørgensen sørgede for lidt spænding med kun 7 sekunder til andenpladsen.

Søndag morgen bød på tåget men lunt vejr i Almindingen Vest ikke langt fra Rytterknægten og Ekkodalen. Her var terrænet betydeligt mere kuperet end om lørdagen, men ikke mindre smukt. Brødrene Krogh Madsen slog lørdagens etapesejre fast og vandt begge deres klasser sammenlagt. Inge øgede sit forspring fra lørdagens løb og vandt en flot sejr i klassen D65 ud af i alt 24 løbere.

  Inge
Rasmus og Anders med Höst Open pokalerne.
 
 

Næste år løbes Höst Open i Almindingen Øst og i Paradisbakkerne. Måske er det værd at overveje om vi skal arrangere en klubtur?

Gitte Krogh Madsen

Inge
Vinderne af Bornholm Höst Open.

Se mere om Bornholm Höst Open.


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde       webteam@okr.dk     31. oktober 2011