Logo bornholm_top.jpg

Klub / Aktiviteter
















Höst-Open 2014

I weekenden den 25.-26. oktober 2014 deltog OK Roskilde med 37 løbere i årets udgave af Höst-Open på Bornholm. Höst-Open er et 2-dages internationalt orienteringsstævne, der arrangeres den sidste weekend i oktober hvert år. Stævnet er især kendt for god banelægning, fantastiske Bornholmske naturområder og stor deltagelse af svenske klubber. Alle disse ting blev fuldt ud opfyldt, og hertil kan nævnes, at vejret var fantastisk, og at OK Roskilde løb med 4 medaljer. Så alt i alt var det en fantastisk o-weekend på Bornholm.

Arrangørerne af Höst-Open havde i år fundet to helt unikke løbsområder: Slotlyngen og Hammerknuden. Det gav ikke bare flotte naturoplevelser. Det gav også store fysiske og tekniske udfordringer for deltagerne. Første etape blev løbet i Slotslyngen med Østersøen og Hammershus som en fantastisk kulisse. Området bød på et varieret og meget kuperet terræn med alt fra let gennemløbelig løvskov med spredte klippepartier til mere tætte og fugtige sprækkedale, åbne lyngheder og store klippeflader.

  hostopen1.jpg
 

De mange indtryk fra første etape blev drøftet ved fællesspisningen lørdag aften. Humøret var højt, og alle så med spænding frem til morgendagens etape på hammerknuden.

hostopen2.jpg

Anden etape blev som nævnt løbet på Hammerknuden, et stort klippeområde, der rejser sig 82 meter over havets overflade. Området gav associationer til norske fjeldområder med store bare klippeflader og åbne lyngheder med spredte buske og bevoksninger med diffuse bevoksningsgrænser. Området bød på virkelig krævende orienteringsløb, og mange havde det vanskeligt på dagens etape. Dog ikke alle. Karoline Fonager Ulsøe Johansen, Jakob Weigelt Svendsen og Inge Jørgensen løb godt på anden etape og avancerede alle i den samlede stilling.

hostopen3.jpg

I alt blev det til 4 medaljer til OK Roskilde:

Kort og vejvalg kan ses i O-kortmappen.

Billederne fra stævnet kan ses i Caspers album.

Sæt kryds i kalenderen.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 24.-25. oktober 2015. Her afholdes den 26. udgave af Höst-Open, og det bliver med O-løb i Varperne og Rø Plantage

Casper Lindemann

Resultater og flere billeder kan se på hjemmesiden for Höst Open

okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     28. oktober 2014