Årets første World Cup bliver i disse dage afviklet på Tasmanien i Australien. Sprintfinalen blev løbet på University of Tasmanias campus i Launceston, et flat parkområde, hvor der skulle navigeres rundt mellem bygningerne. Det var en stor kontrast til kvalifikationen, der foregik i et meget kuperet område. Andreas løb sig ind på en flot, flot 8. plads, lidt af et internationalt gennembrud. Andreas startede som en af de sidste i finalen, idet han også havde et super godt løb i kvalifikationen, hvor han blev nr. 5 i sit heat. Se tillige omtalen på DOF's hjemmeside. Løberne har nu et par "fridage" inden næste afdeling af world Cup, der er på torsdag, hvor der løbes mellemdistance. |
Andreas ved sprint kvalifikationen (foto: Tutzon) |
Du kan se mere om World Cup på Tasmanien her: www.oceania2015.com/.
Janne