Logo divmatch13

Klub / Aktiviteter

















Fire medaljer til OK Roskilde ved DM-mellem

De danske mesterskaber i mellemdistance orientering blev i år afholdt i den østlige del af Munkebjerg skovene i et smukt, varmt sensommervejr. En stor del af løbsområdet har ikke været anvendt til orienteringsløb siden 1973, så det var nyt for de fleste. Skoven er ret så kuperet og minder en del om den vestlige del af Munkebjerg skovene, hvor der blev løbet DM-lang i 2014. Den fugtige sommer havde gjort underskoven ganske frodig, dog ikke så slem, som vi er vant til i de midtsjællandske skove. For at mindske ulempen ved at have tidlig start, havde arrangørerne, OK Snab, Vejle, desuden lavet spor, hvor undervegetationen var værst. En god detalje ved stævnet, der i det hele taget var godt arrangeret og absolut et DM værdigt.

Katrine Krogh Madsen løb sig til en flot 3. plads og dermed en bronzemedalje i den yngste pigeklasse, D-10. Det er Katrines første DM-medalje, men sikker ikke den sidste; det bliver spændende at følge hende fremover. Katrine var den eneste af OK Roskildes ungdomsløbere, der tog en medalje, men der var flere gode placeringer med bl.a. Karoline Fonager Ulsøe på en 8. plads i D-14 og Amalie Tripax på 9. pladsen i D-20.

Inge Jørgensen og Gerda Marie Christiansen avancerede fra sidste års 4. pladser til 2. pladser, og de sikrede sig dermed endnu et sæt DM sølvmedaljer i henholdsvis D70 og D60.

Hos herrerne var det Ole Svendsen, der som den eneste OKR-løbere, fik en medalje, og den var af bronze i klassen H70.

Flere var ganske tæt på; Aksel Andersen blev nr. 5 i H60 og Janne Brunstedt og Gunnar Grue-Sørensen blev henholdsvis nr. 6 og 7 i H65.

Janne

   
Katrine: DM-mellem bronze
 

Gerda Marie: DM-mellem sølv
 


Inge: DM-mellem sølv

   


Ole: DM-mellem bronze


OK Roskildes 4 medaljetagere ved DM-mellem


Inge og Gerda Marie

Resultaterne kan ses hjemmesiden for DM-mellem.


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     30. august 2015