På vegne af Roskilde Flygtningevenner og OKR havde vi arrangeret orienteringsløb for asylansøgerne, der er indkvarteret på Sankt Hans. John Tripax havde lavet en fin 2,5km bane for de voksne og en god børnebane rundt om K-huset, så ingen af de yngste skulle krydse vejen. Desværre slog vejret om og blev koldt lørdag, så de viste sig mere end svært at lokke nogen ud at løbe, selvom det hele foregik lige udenfor døren. Sisse havde ellers gang i franske gloser, og John T prøvede med vanlig entusiasme at lokke folk ud. De tre unge herrer, der fik prøvet kræfter med kort og kompas var til gengæld store smil, da de kom tilbage. De havde masser af spørgsmål til kortet og mod på at prøve en anden gang. Tak til John T, Caroline, Villads og Sisse for hjælpen. Venlig hilsen. Trine |