Endnu en gang fik IK Hellas afviklet en parkstafet, den 22., i Folkeparken, og det blev en triumf for OK Roskildes piger, der vandt i suveræn tid. Holdet bestod af Karoline Ulsøe, der med en meget hurtig tid på 23:34 lagde holdet klart i spidsen. Katrine Krogh Madsen, Teresa Søndergaard og Liva Heydorn fulgte op og med lidt hjælp fra en skolekammerat blev førringen udbygget, så holdet vandt med 7 min foran de nærmeste konkurrenter.
På elitesiden havde vi et hurtigt herrehold, der blev nr. 3. Holdet havde Andreas Boesen på 1. tur, og med dagens hutigste tid på 17:34 lagde han holdet i spidsen. Martin Laage Kragh, Arne Heydorn og Michael Andersen på de næste ture kæmpede bravt og det lykkedes kun 2 andere hold at komme forbi OKR holdet. Holdets samlede tid blev 1:18:35, den hurtigste tid et OKR hold har løbet på, og den bedste placering siden 2011, hvor holdet blev nr. 2 men i tiden 1:20:50.
OK Roskildes drengehold gjorde det også flot med den fjerdehurtigste tid af de 10 drengehold. På holdet løb Jonas Ulsøe, Rasmus Krogh Madsen, Jakob Weigelt Svendsen og Anders Krogh Madsen, og de løb på en samlet tid på 1:33:31, den næsthurtigste OKR tid. Det var i øvrigt de samme løbere, der var på holdet sidste år, hvor de løb på 1:40:32, altså en forbedring på hele 7 min. Super godt!
I kvindeklassen kunne vi ikke stille hold i år, men vores kvinder var med på mixholdene og holdet med Mads Nordahl Svendsen, Runa Ulsøe, Birgitte Tripax og Janne Brunstedt blev hurtigst med tiden 1:49:24 og en placering som nr. 58.
Janne
Alle OK Roskilde-tider vil blive vist her på hjemmesiden en af de følgende dage. Indtil da kan resultater studeres her
Det vindende pigehold
Andreas i front fra start
Andreas skifter til Martin
Arne næsten i mål og stadig frisk
Michal på vej i mål på sidste tur