Logo paaske15

Klub / Aktiviteter
















Påskepokalen uddelt tre gange.

Traditionen tro blev Påskepokalen uddelt tre gange i forbindelse med årets påsketur. Torsdag og fredag aften uddeles pokalen i hytten, og kriterierne behøver ikke være rent sportslige de to første aftener. Det er til gengæld kriteriet for tildelingen, efter det samlede resultat foreligger - modtageren skal have gjort sig bemærket på en A-bane.

Påskeløb nr. 100

Torsdag aften gik Påskepokalen til Morten Jensen. Årets påsketur var hans 34. i træk, og dermed gennemførte han torsdag sit påskeløb nr. 100 i træk (tre løb i hvert af de foregående 33 år, og 1 løb i sit 34. år, nemlig i år). Måske andre løbere fra OKR kan gøre kunsten efter, de har dog næppe så statistisk sikkerhed for dåden som Morten, der jo er klubbens rigsstatistiker.

Morten er dog samtidig en alt for beskeden O-løber til at modtage hæder for sin gerning, så han gav straks pokalen videre til Teresa, som havde klaret sig rigtig flot på førstedagen i D 10 B.

 
Morten Jensen modtog påskepokalen torsdag for at have gennemført sit påskeløb nr. 100 i træk. I lutter beskedenhed overdrog han dog straks pokalen til Teresa for hendes gode præstation i
D 10 B-klassen

Selvbestaltet eliteteam

De har ikke nogen særstatus i medlemsregistret, og de eksisterer ikke som nogen officiel gruppe under OKR. Dog formåede ”Eliteteam Roskilde” at gøre sig så bemærket i klassen 21AM, at speakeren på stævnepladsen omdøbte klassen til “Roskildeklassen”. Martin Laage Kragh, Kim Baunehøj Pedersen og Kristian Juda Husgard tog sig af de tre første pladser med Michael Andersen og Michael Kreiberg lidt længere nede på førstedagens resultatliste.

Gruppen, der omfatter endnu flere unge OKR-løbere end de nævnte, samles i forbindelse med større løb, f.eks. O-Ringen, og hygger sig med både løb og festligt samvær. Flere af dem bor ikke længere i Roskilde-området, men formår gennem Eliteteam Roskilde at holde kontakten og samtidig være gode repræsentanter for OK Roskilde. Som tak herfor fik de pokalen til deling fredag.


Michael Andersen, Kristian Juda, Martin Laage Kragh, Michael Kreiberg og Kim Baunehøj Pedersen tilhører sammen med en masse andre unge OKR-løbere det selvbestaltede Roskilde Eliteteam, som gør sig gældende ved store løb. Pokalen var en tak for og støtte til deres positive indstilling til sporten og til klubben

To må dele pokalen

Tirsdag aften efter fællesspisningen i klubhuset blev Påskepokalen så uddelt for tredje og sidste omgang - og efter tilstræbt objektive sportslige kriterier. En gennemgang af den samlede resultatliste viste, at OK Roskilde tog i alt 19 top-10-placeringer fordelt på A, B og C-klasserne.

To af disse løbere vandt samlet deres klasser i hhv. D 10A og H 21AM, nemlig Katrine Krogh Madsen og Kim Baunehøj Pedersen. Dermed måtte de to løbere deles om pokalen frem til næste års påskeløb.

 
 
 
 

Henrik Boesen

 
To OKR-løbere formåede at vinde deres klasse samlet: Kim Baunehøj Pedersen i H 21 AM og Katrine Krogh Madsen i D 10 A. Klubben kvitterer med Påskepokalen til deling frem til næste år


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     8. april 2015