Logo sommer_boeg

Klub / Aktiviteter

















Rasmus Krogh Madsen til EYOC i Rumænien.

I dag startede EYOC - ungdoms-europamesterskabet - i Cluj Napoca, der ligger i Transylvanien midt i Rumænien. Transylvanien er nok mest kendt for Grev Dracula og hans slot, og det er i vampyrernes skove lige syd for Cluj Napoca der skal løbes.

I dag blev der løbet langdistance og terrænet var rigtigt kontinentalt, dvs. storkuperet med mange bakker og slugte, så der er meget vejvalgsorientering. Mange slugte er med vandløb, der er ganske stejlt, og der er ikke mange detaljer at læse på i postcirklen.

Rasmus og flere af de andre danske drenge og pige er debutanter på undomslandsholdet ,og har nu haft deres første rigtige mesterskabsløb i den danske landsholdsdragt.

Rasmus endte på langdistancen med en absolut godkendt placering som nr. 44 ud af de 90 startende løbere i M16. Der var flere andre gode præstationer af de danske løbere. Bedst placert blev Astrid Maag, Søllerød OK med en 7. plads i W18.

I morgen løbes der stafet i samme type terræn, dog med en del åbne områder, og Rasmus er på M16 holdet.

Se mere om EYOC

Janne


 
 

 
 
      rasmus.jpg
Rasmus ved Parkstafetten

okroskilde@okr.dk      Bjældevej 20, 4000 Roskilde      webteam@okr.dk     26. juni 2015