I dag blev den sidste konkurrence, sprinten, ved EYOC løbet i den transylvanske by Cluj Napoca.
Sprinten blev løbet i en bydel med mange bygninger, asfalterede gader og gyder, mange lejepladser og parker samt masser af impassable hække og hegn, så der var mange udfordringer for orienteringsevnen.
Rasmus startede forsigtigt ud, men løb sig godt op på den sidste del af banen, og han endte på en delt 36. plads i det meget tætte felt. En meget flot placering taget i betragtning, at Rasmus er førsteårs løber i klassen, og at det er hans første mesterskab.
Vores tidligere ungdomstræner, Zoltan Szep fra Rumænien, bor nu i Targu Mures ikke langt fra Cluj Napoca, og han var selvfølgelig til stede for at heppe på Rasmus. Herunder et foto af Zoltan og Rasmus på langdistancens stævneplads.
Se resultater mm mere på EYOC
Janne
Rasmus og Zoltan ved EYOC i Rumænien