Med 3 sejre på 3 dage viste Inge Jørgensen storform i smålandske orienteringsløb.
I mangel af orienteringsløb på Sjælland var en del sjællændere taget til det sydlige Sverige i Store Bededags ferien, heriblandt også løbere fra OK Roskilde. Tre klubber i det sydlige Småland havde indbudt til løb i godt smålandsk terræn. Fredag stod Markaryd for arrangementet "Gränsfejden" lidt nordvest for Markaryd i et meget varieret terræn, med bl. a. områder med mange meget store sten, hvorom der i instruktionen stod: Mange store sten er tegnet som små sten, for at der er plads til dem på kortet. Den første del af banerne gik netop i dette område, og man fik rigelig brug for sin finorienteringsevne rundt blandt stenene. Efter stenene fik banerne nogle langstræk gennem en helt anden terræntype, hvor der var rige vejvalgsmuligheder. Inge beherskede dette terræn perfekt og vandt sikkert sin klasse (D70) med mere end 8 min. Janne havde også et OK løb og vandt den åbne bane ÖM7. Lørdag var det så OK Älme, der stod for et arrangement, OK Älmes vårtävling, i bynært terræn lige i den vestlige udkant af Älmhult. Selv om det var tæt på byen, og der derfor var mange stier, var terrænet ganske udfordrende. Det var en meget blandet skov med en del "hygge" og mange moser, der dog var løbbare. Igen var Inge suveræn, idet hun vandt sin klasse, men dog kun med godt 1 min. denne gang. Casper Lindemann havde en rigtig god dag og vandt klassen H35. Janne blev nr. 2 i klassen H65 og Rasmus Møller Jess fik en flot 5. plads i klassen H18. Weekendens sidste løb var i et meget smukt område ca. 20 km nord for Ljungby, hvor FK Finn arrangerede Lagadalskampen. Terrænet var meget varieret med skiftende vegetation og bl. a. en del stejle skrænter. Desuden var der i området mange dødishuller fra istiden, der nu var fyldt med vand. Inge viste igen klasse og vandt over sine svenske konkurrenter, denne gang med mere end 3 min. Janne |
|
OK Älme byder velkommen
Nyudsprungen skov i Småland
Eksempler på kort og vejvalg kan ses i O-kortmappen.
Resultater med mere findes i Eventor