Logo findvej_top16.jpg

Klub / Aktiviteter
















Højt humør til Find Vej på Boserupgaard Naturcenter lørdag den 29.4.

Mange børn havde fundet vej til Boserupgaard for sammen med forældre og bedsteforældre at prøve orientering på o-klubbernes Find Vej dag den 29.4. I år foregik arrangementet i Ok Roskilde i en rigtig skov, nemlig Boserup Skov. Skoven viste sig fra sin bedste side med forårsblomster i skovbunden og lysegrønne grene, som kunne skimtes, når solen af og til brød frem.

Omkring 35 deltagere var mødt op og fik forklaring på kort, kompas og SI brik. Selvom det var meget nyt at holde styr på, blev der spænet af sted på de to korte baner, vi havde forberedt lige i nærheden af Boserupgaard. Mange børn syntes det var sjovt at prøve banen flere gange for at få en bedre tid. Andre valgte at prøve kræfter med én af ”de rigtige” baner vi havde klar til de almindelige lørdagsløb. Efter at have løbet (og orienteret…) fulgte en snak med forældrene om de tilbud vi har i OK Roskilde med træning, fællesskab og muligheder for hele familien. Der var også medaljer og diplomer til børnene, hvilket vakte stor glæde!

Mange børn og forældre hyggede sig bagefter med lidt kaffe, snobrødsbagning og varme omkring bålet. Vejret drillede lidt, de sorte skyer blev til både regn og hagl, men det tog de fremmødte med et stort smil.

   


 

Vi håber at se mange af gæsterne en anden gang i OK RoskildeJ I kan prøve orientering hver lørdag i Boserup Skov, læs mere om Familie- og motionsorientering i Boserup.

Hanne Møller Jensen.


Se flere billeder fra Findvej dagen i Boserup.

Se mere om Find vej dagen på Dansk Orienterings-Forbund's hjemmeside eller på Find vejs facebook side


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     2. maj 2017