Efter sidste weekends DM stafet og lang udtog landstrænerne hele holdet til JEC.
I årets løb har der været flere iagttagelsesløb til Ungdoms EM , Junior VM og nu til JEC, som er den næststørste orienteringsbegivenhed for vores unge løbere.
Rasmus Møller Jess er udtaget til Junior European Cup (JEC) i den sydøstlige del af Østrig 29. sep. til 1. okt. Der konkurreres i HD 17-18 og HD 19-20 og hvert land må stille med 6 løbere i hver klasse. Rasmus har de to sidste 2 år boet i Upsala, lige nord for Stokholm, hvor han går på Sportsgymnasium. Jeg ved fra TC Sjællands træner Masha, at hans træningsdagbog viser, han har trænet fantastisk meget, så denne udtagelse er en dejlig belønning. |
Rasmus til DM-sprint 2014 |
Rasmus har, sammen med familien, været medlem af OKR i en del år.
Nogle år vaklede han vist mellem fodbold og O-løb, men de senere år har han satset på O-løb med godt resultat.
I 2014 blev han udtaget til efterårets U16-samling.
Hans første DM- medalje var af sølv ved DM nat i 2012 og senere har han fået sølv ved sprint i 2014.
Fredag den 29. sep. løbes skovstafet i omegnen af Furstenfeld, lørdag langdistance lidt længere fra byen og søndag sprint i den gamle bydel i Furstenfeld
Vi ønsker alle sammen Rasmus held og lykke og håber på rigtig gode resultater og naturligvis også en stor oplevelse og en masse erfaring.
Se også nyheden på Dansk Orienterings-Forbunds hjemmeside
John Tripax
Eliteformand