Logo Efterår

Klub / Aktiviteter
















Våd Jættemil 2018

Førsteplads til Janne og trejeplads til Ole.

Den traditionsrige Jættemilen, arrangeret af OK73 for 55. gang, blev løbet i regnvejr i St. Dyrehave sydøst for Hillerød. OK 73 havde indrettet en lille hyggelig stævneplads i det østlige hjørne af skoven. Natten og morgenens regn betød at skovbunden var meget blød, og da banelægningen opfordrede til meget løb i terræn, blev det en hård tur.

Ni løbere fra OK Roskilde havde fundet vej til St. Dyrehave for at og tage udfordringen op med de ultra lange baner. På tros af regnen, der dog stilnede af i løbet af stævnet, havde alle en rigtig god tur i den flotte efterårsskov, og flere kom helt til tops i de store felter, hvor der som sædvanligt var mange udenlandske løbere, især fra Sverige.

 


Årets plakette

Janne Brunstedt vandt klassen H70, 2 min foran nr. 2, en svensk løber, Leif Sandgren fra Frosta OK, der for bare 14 dage siden suverænt vandt Höst Open på Bornholm. Janne vandt sidst Jættemilen i 2016, dengang i H65.

Ole Svendsen fik en flot 3. plads i H75, Ole var bedste dansker i klassen.

Jan Frederiksen løb i mål til en 5. plads i H60. Inge Jørgensen fik ligeledes en 5. plads i D70.

    Herudover blev OKR løbernes placeringer:
  • Martin Laage Kragh nr. 6 i H21
  • John Tipax nr. 8 i H70
  • Anne-Mette Jansen nr. 11 i D40
  • Christine Svendsen nr. 12 i D45
  • Kent Pihl nr. 15 i H50

Janne

Resultater på hjemmesiden for Jættemilen
 

 

jaettemil2018.jpg
Ole og Janne med plaketterne

 

okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     12. november 2018