![]() |
![]() |
En del af OK Roskildes løbere havde valgt at tilbringe weekenden i Odense på Fyn for at deltage i Fynsk Sprint Cup.
Fynsk Sprint Cup består af 4 sprint-løb, 2 om lørdagen og 2 om søndagen. I år blev alle 4 løb afholdt i Odense med samme stævneplads til alle 4 løb. Det var en flot beliggende stævneplads ved Odense Domkirke (Sankt Knuds Kirke) lige ned til Odense å over for Eventyrhaven. Med 4 løb fra samme støvneplads skulle men tro, at man kom til at løbe i samme område flere gange, men det gjorde man ikke. Kun på sidste etape kom man et par steder, hvor man havde været før. Det var 4 rigtig gode sprint med mange udfordringer med gennemgange, baggårde mm., som krævede omhyggelig kortlæsning. Annette Petersen fik en sikker sejr i den samlede konkurrence i D65, idet hun vandt alle 4 etaper. Inge Jørgensen kunne også tage fra Fyn med en sejr. Hun vandt den samlede konkurrence i D70, også ved at blive nr. 1 på alle 4 etaper. Janne Brunstedt sikrede sig den samlede sejr i H70 med 4 1. pladser på etaperne. Ole Svendsen vandt også alle 4 etaper og dermed den samlede sejr i H75. |
|
Den flotte stævneplads ved Domkirken
Højt humør mellem etaperne
Annette og Inge
Ole og Janne
Den lange række af vindere til Fynsk Sprint Cup
Alt i alt et super arrangement med gode baner og gode kort. De fynske klubber forstår virkelig at lave gode sprint arrangementer, så det er bestemt en rejse værd.
Resultater mm. kan ses på hjemmesiden for Fynsk Sprint Cup
Kort og vejvalg i O-Track
Janne