Logo bornholm_top.jpg

Klub / Aktiviteter
















Höst-Open 2019

22 løbere fra OKR deltog i weekenden i den traditionsrige HøstOpen, sprint om fredagen i Rønne, alm skov- O-løb lørdag i Rø plantage og alm skov-O-løb søndag på Hammerknuden. Den sværeste del af knuden.

Som sædvanlig stod PI (sprinten) og O-klubben Viking Rønne (skovløbene) for et meget velgennemført stævne.

Der var tilmeldt 957 løbere, vist det højeste nogensinde, flest fra Sverige og Danmark og i øvrigt fra bl.a New Zealand, Portugal og England.

Solskinsøen viste sig dog ikke fra sin bedste side.

Alle tre dage blæste en kraftig vind. Men kun meget lidt regn og især sidstedagen nogen sol.

Det startede med kraftige bølger under hurtigfærgen fra Ystad, så nogle startede besøget med kraftig søsyge.

Fredag var stævnepladsen placeret på havnen med kraftig pålandsvind. Godt med et omklædningstelt.

Den gamle del af Rønne var perfekt til sprint med mange små gader og en del gårde, der udfordrede orienteringsevnen i fuld fart.

Bedste OKR-resultat fik Bente Kjer, nr 2 i åben 4, Ole Svendsen nr 3 i H75, John Tripax nr 4 i H70 (største klasse med 48 løbere i sprint og 58 i skoven) og Adam nr 5 i H15-16 medens vores sædvanlige topscorer, Inge startede med et flere min bum til post et og endte som nr 6.

Lørdagens løb foregik i Rø plantage, som slet ikke ligner en plantage, men derimod en svær, almindelig skov, måske lidt svensk-lignende, med lidt klipper, store og små sten og vådområder.

En svær skov og kilometer-tiderne blev i den høje ende.

Bedste OKR-resultat fik Inge, der tog revance og blev nr 1 af 28 løbere.

Ikke flere resultater i top 5 men derimod 11 over top 14.

Søndagens løb på Hammerknuden var extrem svær, vist det sværeste terræn undertegnede nogensinde har løbet i. Flere andre, incl vores Danmarksmestre mente det samme. Se H70 banen, specielt den sydvestlige del.

Det var svært at tolke kortet, (korttegneren skal ikke lastes, da det uden tvivl er svært at vælge, hvad der skal med og hvad der ikke skal ) og den svære skovbund med klipper, småsten og brombær m.m, som man kunne hænge i, og de stejle klipper ind imellem, gjorde det endnu sværere at få fart i skoene.

Rigtig mange løbere havde kilometertider over 10 min.

Bedste OKR-resultat fik Runa med 5.plads i D35.

  hostopen01.jpg
hostopen02.jpg
hostopen03.jpg

Men sjovt var det og spændende var det, om posten nu lå bag den sten eller klippe, som man mente, var den rigtige.

Næste år foregår HøstOpen i Allinge (sprint) og Dueodde og Rytterknægten.

hostopen04.jpg

Vi håber, vi kan lave en lille klubtur til dette hyggelige stævne.

John Tripax

hostopen05.jpg

Resultater mm kan ses på hjemmesiden for Höst Open

Baner og vejvalg kan se i O-kort mappen og O-Track

hostopen07.jpg


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     2. november 2019