Den gamle tradition med papir julekort måske med årets julemærke sendt som papir julepost er måske snart en saga blot.
Du får i stedet muligheden for at løbe i årets juleskov på et papir julekort og finde virkelige juleposter.
Mødested
Boserupgård Naturcenter midt i Boserup skov. Parkering på "Den høje p-plads" eller "P-pladsen øst for skolerne". Gangafstand cirka 700 m. Ingen afmærkning.
Medbring
Løbeur og SI brik. Har du ikke en brik kan du leje en, men husk at komme i god tid.
Tidsregistrering.
For at få en præcis registrering af din tid skal du både start stemple og slut stemple med din SI brik, (men altså ikke stemple posterne)
Start
Klokken 10:00 Går starten, og alle løbere skal stemple start hurtigst muligt, hvorefter de løber hen til bunken af julekort og tager et.
Løbet og mål
Der er nu en time til at samle så mange point som muligt. Det er tidspunktet man stempler start der tæller.
Stempler man mål mere end en time senere vil man få 5 strafpoint pr. minut.
Løbet er et løb hvor man tjener point ved at finde så mange julepost-point som man kan nå på en time.
Der er 40 juleposter som giver forskellig point. (Der gives ikke bonus f.eks. ved at finde forskellige kombinationer, løbe med nissehue eller andet).
Juleposterne findes blandt de faste poster i skoven, som nu alle er i dyb julerød farve.
Du kan se hvilke poster der giver point på julekortet, hvor deres kontrolnummer er anført.
På julepost-definitionen kan du se hvor mange point den enkelte post giver.
På bagsiden af julekortet er der et kontrolark, hvor du skal stemple juleposterne i det felt der svarer til kontrolnummeret på juleposten.
Når du kommer i mål skal du udfylde kontrolarket med Navn, klub og SI nummer.
Du kan selv checke om du har stemplet rigtigt ved at sammenligne dine klip med de udlagte kontrolklip ark. Du må også gerne selv beregne dine point.
Julekortet er tegnet med julekortnorm og påtrykt julepostdefinitioner.
Tilmelding: Vil du være sikker på, at der er et kort til dig, så send en tilmelding til Julenissen (nissen@okr.dk), og angiv Navn og Klub sennest søndag den 22. december.
Pris: Gratis for OKR medlemmer. VTR regler ellers (-16: 15 kr., 16+: 30 kr.).
NB: Årets julemærker indgår ikke i "opgaven" så undlad at "lære dem udenad", men støt gerne en god sag.