Logo bose_sten.jpg

Klub / Aktiviteter
















Rasmus Møller Jess udtaget til World Cup.

Så har OK Roskilde fået endnu en senior-landsholdsløber.

Rasmus Møller Jess er udtaget til næste WorldCup den 27.-29. september i Laufen, Schweiz. Der er rigtig mange gode senior herre- og dameløbere i DOF, så det er jo fantastisk.

Dansk Orienterings-Forbund skriver: "Rasmus Møller Jess, OK Roskilde, har igennem en lang periode trænet målrettet efter debut på landsholdet, og det arbejde belønnes nu med en landsholdsplads til World Cup i Schweiz". Læs hele artiklen om udtagelserne til landsholdet.

Rasmus har udviklet sig meget som orienteringsløber de seneste år, og specielt de tre skoleår på Idrætsgymnasium i Upsala, hvor han har været lige midt i et af Sveriges (og verdens) bedste O-miljøer, har været yderst givende for hans fremgang.

Det er foreløbig kulmineret med en 5. plads i DM mellem sidste lørdag i Rasmus' første år som seniorløber, og nu også med en landsholdsudtagelse til World Cup.

Stort tillykke fra hele klubben.

John Tripax
Eliteudvalgsformand

       
Rasmus med bronzemedaljen fra DM lang 2018
 

okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde       webteam@okr.dk    6. september 2019