Omkring 150 skoleelever deltog onsdag i et orienteringsløb i Boserup skov, hvor bl.a. Roskildes grå Pantere igen var i aktion.
Orienteringsløbet var amtsmesterskabet for skoler i "Roskilde Amt".
Selv om der ikke er noget der hedder amter mere, så eksisterer det stadig inden for skole idræt, og hvert år afholdes der amtsmesterskaber i forskellige discipliner, bl.a. orienteringsløb. "Roskilde Amts" mesterskaber blev således afholdt i Boserup i går, og omkring 150 elever fra skoler i Roskilde mødte op til en dejlig dag i Boserup med godt vejr (vi undgik lige netop regnen). Der blev løbet i 3 klasser, begynder, let og mellemsvær og børnene løb på to- eller tre-mands hold. Der blev brugt Sportident, for at gøre det lidt mere prof., og børnene fik stræktider, som de flittigt sammelignede. Nogle løb banerne hurtigt, mens andre tog den mere med ro, men alle havde en god tur i skoven. Selv de der var "blevet væk" under vejs, kom i mål i godt humør. |
|
Resultatlisten ses under billederne.
Janne
Tre skoler havde tilmeldt sig i år: Hedegårdenes Skole, Klostermarkskolen og Sct. Jørgen Skole.
|