Logo anemoner

Klub / Aktiviteter
















Guldregn til vores veteraner.

For snart mange år siden var SM-stafet en af de helt store begivenheder på Østkredsens Terminsliste. Alle sjællandske klubber var godt repræsenteret med mange hold og deltagerantallet lå omkring 600 løbere. Trods at stævnet nu om dage kun er en skygge af fortidens storhed, så lavede Tisvilde Hegn OK faktisk et formiddabelt stævne i skoven, som klubben har taget navn efter.

OK Roskilde stillede beskedet op med seks stafethold, og alle deltog i de absolut ældste klasser – med en enkelt undtagelse

Dagens første guldmedalje til OK Roskilde kom i D65. Ane Veierskov kom først hjem fra førsteturen skarpt forfulgt af Søllerød OK, og hun kunne sende Inge Jørgensen i skoven med et forspring på tre sekunder. Inge forsvarede dog sikkert førstepladsen på holdets anden og sidste tur.

Umiddelbart efter kom guldmedalje nr 2 i hus. Ole Svendsen kom hjem fra skoven som nr 3 – omtrent et minut efter Søllerød OK og OK 73. Bjarne Pedersen løb andenturen på dagens hurtigste tid – og konkurrenterne var sat inden opløbet.

I klassen H65 blev det en meget spændende konkurrence. John Tripax startede ud med et stort bom og måtte kæmpe hårdt undervejs for ikke at tabe yderligere terræn. Først i mål kom så vort andenthold anført af Finn Petersen, der sammen med Søllerød OK havde lavet et stort forspring til førsteholdet på mere end otte minutter. Men Aksel Andersen fik hentet halvdelen af tabet på andenturen – inden Janne Brunstedt løb ud på tredjeturen. Først ved meldeposten nåede Janne op til Søllerød OK – og så kunne han løbe OK Roskildes tredje SM-guldmedalje i hus.

Og andetholdet? Det blev nr. tre i klassen og bestod – foruden Finn – af Mogens Hald Kristensen og Ole Frederiksen.

Så OK Roskilde må siges at sidde på den sjællandske trone i veteranklasserne.

Holdet i H55 – bestående af Jan Frederiksen, Hans Jessen og Morten Jensen – blev lidt mere beskedent nr 10.

Og før omtalte undtagelse: Det var Tonje Pihl, Christine Svendsen og Amalie Tripax, der gik imod trenden og stillede til start i D21 (dronningeklassen). Her gjorde de det godt – blev nr 4, og var de egentlige helte fra OK Roskilde på den smukke forårsdag i nord.

Se alle resultaterne.

Morten Jensen


OK Roskildes medaljetragere til SM-stafet 2019


OK Roskildes "lejr" på stævnepladsen


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     12. maj 2019