Logo sommer_boeg.jpg

Klub / Aktiviteter
















Sommerløb i Annebjerg.

I samarbejde med Holbæk OK er der nu mulighed for et sommerløb (print selv) i Annebjerg. Holbæk OKs findvej baner er blevet suppleret med 2 svære baner, så der nu er mulighed for alle til et løb i denne kuperede nordvestsjællandske skov.

Du kan med fordel parkere tæt ved Vandrehjemmet (Se Google Maps).

Der er heldigvis ikke mange brændenælder i skoven, men en del kvas i bunden af hugningerne, der gør dem svære at se og løbe på. Ligeledes er en del mindre stier overgroet med græs.
For dem, der løber den lange svære bane, er der en større (flad) sten lidt sydvest for post 6, der ikke er med på kortet.

Og når du nu er der, hvorfor så ikke nyde en is i gågaden i Nykøbing, en fiskeret i Rørvig eller en dukkert i Kattegat.

Postnumre op til 35 er de traditionelle Findvej stolper. Fra 36 er det alm. postskærme.
Skærmene vil være opsat fra 11/7 til og med 8/8.

Banerne er pdf filer lige til at printe.

Banerne er lagt på O-Track, så kan du lægge dit track ind.

God sommer
Anders Laage Kragh


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     10. juli 2020