Logo vikingeskibet.jpg

Klub / Aktiviteter

















Klubliv - vi er her stadig!

Bestyrelsen drøftede på sit møde 14 september vores klubliv, som i den grad er påvirket af Corona sygdommen, og de forholdsregler vi skal tage. Alle havde formentlig håbet, at vi kunne vende tilbage til en eller anden normal situation efter sommerferien. Men vores stævner er stadig påvirket, vores muligheder for at samles efter løb, til fællesspisning og klubaftener er også påvirket, og intet tyder lige nu på, at det blive bedre, tværtimod.

Derfor vil der ikke være klubaftener, fællesspisningen vil have deltagerbegrænsning og fællesskabet efter træning vil fortsat være påvirket af dette.

Men støt op om de aktiviteter, vi trods dette gennemfører, skynd dig at melde dig til fællesspisning så pladserne bliver besat, meld dig som banelægger til tirsdagstræningen, så vi kan komme ud at løbe og kom til gymnastikken, når den starter efter efterårsferien. På den måde kommer klubben også igennem denne sure tid på en god måde.

Hold øje med hjemmesiden med alle de gode tilbud.

Vi ses
Anders
Formand OKR


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     16. september 2020