Onsdag den 7. oktober var det godt nok blevet efterår på kalenderen, og vejrudsigten lovede ikke for godt vejr.
Alligevel troppede De grå Pantere op i vestenden af Lynghøjsøerne, begav sig over til Svogerslev og løb et byløb på kortet fra 2014 i målestok 1:4.000. Større må det ikke være, pga de aldrende herrer og damers syn. Løberne roste banen - af høflighed ?? Efter løbet gik vi til bålhytten ved en af søerne, hvor vi grillede kød m.m, som vi fortærede i det mest fantastiske efterårsvejr med sol næsten hele tiden. Grå Pantere er som alle pensionister et travlt folkefærd. Da fotografen skulle til at tage et billede, var alle forsvundet efter endnu et godt og hyggeligt arrangement.
Har du ikke har prøvet at være med før, så prøv at melde dig til Panter-løb, onsdag den 11. nov. (Med forbehold for de nye Covid19 tiltag). |
Hilsen Banelæggeren
John Tripax