Rasmus har igen fået et meget stort og flot legat fra kommunens Talentudviklingspulje.
Blandt de 36 ansøgere fra kommunens forskellige idrætsforeninger, har han modtaget et af de største legater på 20.000 kr for 2020 - 21, som primært skal bruges til yderligere dygtiggørelse i form af deltagelse i kurser i ind- og udland og ture til forskellige udenlandske løb. |
Vi siger tusind tak til kommunen på Rasmus` og klubbens vegne.
Undertegnede har set den video og de skrivelser, han har lagt op på de sociale medier, som kommunen har bedt ham om, pga. det flotte legat han fik sidste år, og jeg må sige, at han ikke er kommet sovende til de meget flotte resultater, han har fået de sidste par år, kulminerende med sin første DM medalje i H21, bronze i DM -Sprint, kun et min fra medalje på mellemdistancen og nr. 5 på langdistancen.
Han er kun anden-års- seniorløber og allerede nu i forbundets Udviklingsgruppe, dvs. lige under landsholdsgruppen.
Jeg har godkendt hans ansøgningsskema, og samlet må jeg sige, jeg bliver helt forpustet over hans præstationer. Rasmus, der jo sidste år tog studentereksamen i Uppsala i Sverige og deltog i træning mm i den lokale klub, Linnè, en af verdens bedste træningsmiljøer, er nu igen flyttet til Uppsala sammen med sin kæreste, Ida Øbro, Tisvilde Hegn OK, som jo er i forbundets Elitegruppe. Han er fortsat medlem af og løber for OK Roskilde, så vi håber, han en gang imellem vil komme hjem og træne sammen med os, og hjælpe os med at blive i 2. division, måske hjælpe os op i 1. division, når divisionsturneringen kommer i gang igen Måske kan vi også få ham til at komme til en klubaften og fortælle lidt "ude fra den stor verden". |
John Tripax
Eliteudvalgsformand