Startlisten og instruktionen er nu klar til søndagens divisionsløb i Store Dyrehave. OK Roskilde stiller med 58 løbere – akkurat det samme antal som i den tilsvarende match sidste år, der også foregik i Store Dyrehave – og mod de samme modstandere. Den gang blev vi nummer to – og blev i 2. division. Men gør vi også det i år? Det bliver snert. De fire klubber stiller nogenlunde med lige mange løbere – Holbæk OK har dog flest (64), OK Øst Birkerød færrest (46). På vort hold har vi to debutanter: Lau Lindemann og Lotte Thiesen. Ole Svendsen, Annette Petersen og Erich Petersen deltager alle for 50. gang, mens Martin Vaabengaard og Inger Jessen har tigangsjubilæum. Disse får et krus (og bliver fotograferet) efter løbet – hvor vi også vil hylde alle otte medaljetagere fra årets DM’er. Denne gang vil der også være lodtrækningspræmier. |
|
Link til instruktion og startliste.
Morten Jensen