DM-mellem blev afviklet i lørdags i Thorsø Bakker lidt syd for Silkeborg. Thorsø Bakker er, som navnet antyder, bakket lige som de andre skove omkring Silkebor - det vil nogen huske var årets Påskeløb. Skoven var ikke bare bakket, men den var også fuld af grene mm. i bunden, der nedsatte løbshastigheden. Men Inge lod sig ikke gå på af de fysiske udfordringer, idet hun løb D75 banen ikke bare på en hurtig tid, men på en meget hurtig tid, der var så hurtig, at hun efter bare 21 min. løb i mål havde et forspring på mere end 11 min til nr. 2 i klassen. Inge vandt dermed fortjent endnu en guldmedalje til samlingen.
|
|
Se alle resultater på hjemmeside for DM-mellem
De næste DM'er er DM-stafet og DM-lang, der begge foregår på Bornholm i weekenden 10.-11. september.
Janne